{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
28. oktober 2020
Hvad siger loven?
Det følger af reglerne i lov om arbejdstageres opfindelser, at en arbejdsgiver har ret til at kræve opfindelser overdraget til sig, hvis en medarbejder har udviklet opfindelsen gennem sit ansættelsesforhold, og hvis udnyttelsen af opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde. Det følger også af loven, at en medarbejder har pligt til at underrette sin arbejdsgiver uden ugrundet ophold, hvis medarbejderen gør en sådan opfindelse. Arbejdsgiveren har herefter fire måneder til at underrette medarbejderen om, hvorvidt man ønsker at overtage retten til opfindelsen.
Sagen kort
I den konkrete sag havde medarbejderen under sit ansættelsesforhold opfundet en særlig algoritme. I forbindelse med opfindelsen blev der udarbejdet en teknisk rapport om, hvordan opfindelsen virkede. Der blev også lavet en PowerPoint-præsentation. Medarbejderen fratrådte sin stilling i foråret 2012, hvorefter han startede sin egen virksomhed. Medarbejderens virksomhed opnåede patenter på baggrund af opfindelsen og oplysninger, som medarbejderen havde medbragt fra ansættelsesforholdet. Medio 2016 blev medarbejderens tidligere arbejdsgiver opmærksom på opfindelsen og anmodede medarbejderen om at overføre opfindelsen til sig, da arbejdsgiveren mente, at opfindelsen tilhørte arbejdsgiverens virksomhed.
Parterne var enige om, at medarbejderens opfindelse faldt ind under lov om arbejdstageres opfindelser. De var dog uenige om, hvorvidt medarbejderen havde givet arbejdsgiveren underretning om opfindelsen, hvilket var sagens primære spørgsmål.
Medarbejderen mente, at der var sket underretning på flere forskellige måder. Dels i form af en teknisk rapport om opfindelsen, som medarbejderen havde udarbejdet, og dels ved at medarbejderen havde holdt en PowerPoint-præsentation for en gruppe medarbejdere hos virksomheden, hvor opfindelsen blev nævnt. Medarbejderen anførte også, at der var sket underretning i forbindelse med en kollegas senere anmeldelse af opfindelsen gennem virksomhedens notifikationssystem.
Sagen blev indbragt for Sø- og Handelsretten, som skulle tage stilling til, om medarbejderen havde opfyldt sin pligt til at give underretning om opfindelsen.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø og Handelsretten bemærkede indledningsvist, at en underretning efter reglerne i lov om arbejdstagers opfindelser skal kunne gøre det klart for arbejdsgiveren, at underretningen handler om retten til opfindelser mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren.
I forhold til den tekniske rapport fandt retten det ikke godtgjort, at den kunne udgøre en underretning. Retten henviste til, at rapporten ikke var egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at der var tale om en underretning efter lovens ordlyd. Retten lagde desuden vægt på, at rapporten heller ikke konkret var blevet anvendt på den måde.
Herefter tog Sø- og Handelsretten stilling til PowerPoint-præsentationen og vurderede, at den heller ikke opfyldte kravene til underretning, da præsentationen ikke efter sit indhold, formål og anvendelse var egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at der skulle være tale om en underretning.
Endelig skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, om kollegaens senere registrering af opfindelsen udgjorde en underretning. Retten kom frem til, at det heller ikke kunne anses for at udgøre en underretning fra medarbejderen. Retten lagde ved bedømmelsen særligt vægt på, at den fratrådte medarbejder ikke blev orienteret om kollegaens underretning samt det forhold, at den fratrådte medarbejder og kollegaen ikke havde indgået en aftale, hvorefter kollegaen kunne give underretning på vegne af den fratrådte medarbejder. Endelig tillagde retten det også betydning, at den fratrådte medarbejder allerede var gået i gang med at søge patent på opfindelsen på tidspunktet for kollegaens underretning.
Som følge af at der ikke var sket underretning, kunne den tidligere arbejdsgiver kræve opfindelsen overdraget til sig, på trods af at der var gået mere end fire år, fra medarbejderen havde udviklet opfindelsen, til opfindelsen blev krævet overdraget.
Brud på lov om forretningshemmeligheder
Udover spørgsmålet om underretning tog Sø- og Handelsretten også stilling til, om medarbejderen havde misbrugt virksomhedens forretningshemmeligheder. Medarbejderen medbragte nemlig en rapport, da han fratrådte, hvori han havde beskrevet opfindelsen.
Retten slog fast, at rapporten indeholdt forretningshemmeligheder, som medarbejderen og hans nye virksomhed uberettiget havde benyttet i forbindelse med patentansøgninger. Det forhold, at medarbejderens tidligere arbejdsgiver selv efterfølgende havde offentliggjort forretningshemmelighederne i forbindelse med patentansøgningen, var uden betydning, da medarbejderens misbrug skete forud for den tidligere arbejdsgivers ansøgning om patent.
Som konsekvens heraf skulle medarbejderens nye virksomhed overføre alle patentansøgninger og allerede opnåede patenter på baggrund af opfindelsen.
Dansk Erhverv bemærker
Dommen fastslår, at det er medarbejderen, der skal bevise, at der er sket korrekt underretning af arbejdsgiveren om en gjort opfindelse. Dommen viser også, hvilke momenter der tillægges betydning, før en medarbejder har opfyldt sin underretningspligt. Det skal blandt andet stå klart for arbejdsgiveren, at der er tale om en underretning om en af arbejdstageren gjort opfindelse.
Herudover viser dommen, at det er misbrug af forretningshemmeligheder, hvis en medarbejder medtager oplysninger fra virksomheden, uanset om virksomheden på et senere tidspunkt selv offentliggør forretningshemmelighederne.
Dansk Erhverv opfordrer medlemsvirksomhederne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål til sager om arbejdstageres opfindelse eller virksomhedens forretningshemmeligheder.