Den kommende danske kemiindsats skal skabe større tryghed for forbrugerne

Når Folketinget og Miljø- og Fødevareministeriet skal i gang med at udvikle den næste danske kemiindsats, skal politikerne fokusere på sporbarhed af kemikalier og substitution af problematiske kemikalier i vores produkter. Det vil skabe et attraktivt marked for genanvendelse og større tryghed for forbrugerne.

Til efteråret skal Folketinget og Miljø- og Fødevareministeriet igangsætte udviklingen af Danmarks næste Kemiindsats 2022-2025, og det skal ske i samarbejde med erhvervslivet. Over de sidste tre til fem år er udfordringen med problematisk kemi vokset på centrale områder, og den nye kemiindsats skal især adressere udfordringerne inden for forbrugersikkerhed, cirkulær økonomi og klima.

Det er afgørende for et bæredygtigt dansk samfund, at vi har sammenhængende strategiske kemindsatser med bred opbakning fra hele samfundet og erhvervslivet. Indsatsen skal styrke et bæredygtigt forbrug af kemi, og den skal understøtte EU-indsatsen - for vores kemikalier reguleres fra Bruxelles.

EU’s kemikalieregler skærpes
EU's kemikalieregler, såsom Reach og biocidforordningen, gælder også for Danmark og bliver konstant skærpet, når det gælder beskyttelse over for mennesker og miljø. Reguleringen af hormonforstyrrende stoffer er dog forsat mangelfuld, og derfor mener Dansk Erhverv, at dette bør prioriteres i den nye kemiindsats. Det er afgørende at få skabt større tryghed ved forbrug af kemikalier i vores varer.

En undersøgelse af forbrugeres internethandel på udenlandske platforme, der er lavet af en række europæiske forbrugerorganisationer i år, viste, at hele 165 af 250, svarende til 66 procent, af de indkøbte produkter overtrådte EU's produktsikkerhedsregler.

Undersøgelsen blev lavet for elektronik, legetøj og kosmetik. Man fandt legetøj, som indeholdt skadelige kemiske stoffer mere end 200 gange over, hvad der er tilladt i EU.

Tilsvarende lavede Dansk Erhverv en analyse i 2020 med 50 produkter købt på tre udenlandske platforme. Analysen viste, at 46 produkter, svarende til 92 procent af produkterne, ikke overholdt EU's produktsikkerhedsregler, og 42 produkter havde vores nationale og/eller europæiske myndigheder allerede advaret om.

En lovgivning udviklet til det fysiske marked
Når privates internethandel vokser med op imod ti til 15 procent årligt, og relativt mest på de udenlandske platforme, mister EU's kemikalieregulering sit mål, som er at skabe tryghed og sikkerhed gennem blandt andet kontrol og håndhævelse.

Lovgivningen er primært udviklet til at kontrollere et fysisk marked og ikke et onlinemarked, hvor varernes vej fra fabrik til forbruger er helt anderledes. Det er derfor afgørende, at EU's kemikalielovgivning bliver udviklet til at kunne kontrollere den internethandel, der foregår over EU's ydre grænser.

Som forbruger og/eller myndighedskontrollant skal man hele tiden være klar over, at når private forbrugere internethandler fra udenlandske platforme, og indfører blandt andet elektronik, tøj og kosmetik over EU's grænser, indfører de varer fra lande med ringere kemikalieregulering end EU's.

Kemikalielovgivningen og markedskontrollen skal skabe tryghed, og når Eurobarometer 2017 viser, at 84 procent af EU's borgere er bekymrede for kemikalier i produkter, er der brug for en målrettet handling fra EU's side. Kontrollen bør styrkes, og borgerne bør informeres bedre.

Styrket e-handelskontrol i finansloven for 2021
Det er positivt, at Regeringens forslag til finansloven 2021 afsætter 17,5 mio. kr. til en styrket e-handelskontrol for skadelige kemikalier og 12,5 mio. kr. årligt fra 2022 til 2024. Der skal dog alligevel langt flere midler og et stærkere EU-samarbejde til, hvis vi skal have skabt den nødvendige sikkerhed omkring produkters indhold af skadelige stoffer, når disse importeres af private forbrugere fra udenlandske webshops.

Dansk Erhverv arbejder for, at den danske Kemiindsats for 2022 til 2025 lægger sig tæt op ad EU's kemiindsats i Green Deal. Det er den hurtigste og mest effektive vej til bæredygtig kemi.