Faste rammer for rammeaftaler

Hvor faste er de rammer, der bliver sat i en rammeaftale? En ny dom fra EU-Domstolen har nu slået fast, at rammer er faste og ikke løse angivelser.

Af Michael Borring Andersen og Louise Høgh von der Heide

Det betyder, at når grænsen (det estimat ordregiver har anslået) i en rammeaftale er nået, kan der som udgangspunkt ikke længere købes ind på rammeaftalen.

Sagt med EU-Domstolens ord, så skal udbudsreglerne fortolkes ” […] således, at der i udbudsbekendtgørelsen skal angives den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi samt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til en rammeaftale, og at når denne grænse er nået, vil den nævnte rammeaftale have udtømt sine virkninger.”

Og at:

”I denne henseende har den ordregivende myndigheds angivelse af den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi samt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til en rammeaftale, en væsentlig betydning for en tilbudsgiver, idet denne på grundlag af dette estimat skal være i stand til at vurdere sin evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til rammeaftalen.”

Dommen skal altså hjælpe med at skabe større gennemsigtighed i rammeaftaler.

Hvad betyder dommen for leverandøren?
For dig som leverandør til det offentlige vil dommen skabe en tryghed, da du med sikkerhed kan vide, hvor stort et ressourcetræk aftalen pålægger din virksomhed. 

Den betyder blandt andet også, at en offentlig ordregiver ikke kan kræve erstatning af dig, hvis du ikke har mulighed for at levere ”ud over rammeaftalens rammer”. Du skal altså kunne forvente, at hvis omsætningsmængden er anslået til 1000 enheder, så er det max. 1000 enheder.

Sagt med EU-Domstolens ord:  ”Hvis den anslåede maksimale værdi eller anslåede maksimale mængde, som en sådan rammeaftale vedrører, ikke skulle være angivet, eller hvis en sådan angivelse ikke skulle være retligt bindende, ville den ordregivende myndighed kunne fravige denne maksimale mængde. Den valgte tilbudsgiver ville i henhold til sit kontraktlige ansvar følgelig kunne sagsøges for manglende opfyldelse af rammeaftalen, hvis det ikke lykkes den pågældende at levere de mængder, som den ordregivende myndighed har anmodet om, selv om disse mængder overstiger den maksimale mængde i udbudsbekendtgørelsen. En sådan situation ville imidlertid være i strid med gennemsigtighedsprincippet, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24.”

Hos Dansk Erhverv byder vi klarheden i dommen velkommen. Vi har desværre set eksempler på, at leverandører er kommet i vanskeligheder, fordi de alene har estimeret kapacitet i henhold til rammeaftalens estimat og ikke derudover. Særligt i de erhverv hvor rammeaftalen omfatter serviceydelser, har dette været problematisk, da virksomheden f.eks. ikke har haft mulighed for at ansætte ekstra personale med meget kort varsel til at levere ud over aftalens estimat.

Dommen er ligeledes i tråd med Dansk Erhvervs ønske til en revidering af udbudsloven, hvor Dansk Erhverv foreslår, at der fastsættes regler om, at ordregiver skal angive den samlede maksimale mængde varer og tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter under den udbudte rammeaftale, og at den udbudte rammeaftale bortfalder, når den angivne mængde varer eller tjenesteydelser måtte være opbrugt.

Dansk Erhverv ønsker yderligere klarhed
Dansk Erhverv har i forbindelse med den kommende revision af udbudsloven foreslået, at der stilles skærpede krav til ordregivers opfølgning på udbudte rammeaftaler. Det skal give ordregiveren et løbende overblik over forbruget på rammeaftaler og styrke ordregivers evne til mere præcist at estimere omsætningen på kommende rammeaftaler.

Derudover har Dansk Erhverv foreslået, at reglerne om beregningen af rammeaftalers værdi skærpes, således at der stilles større krav til proceduren for ordregivernes vurdering af rammeaftalers værdi. Det skal styrkes ordregivers evne til mere præcist at estimere omsætningen på rammeaftaler.

Dansk Erhverv ønsker ligeledes, at der som supplement til de lovgivningsmæssige initiativer udarbejdes en vejledning om, hvordan den forventede omsætning på rammeaftaler bedst kan estimeres. Heri skal der fastsættes overordnede målsætninger for ordregivernes estimering af omsætningen på rammeaftaler, ligesom der skal indføres en margin for hvor stort et fejlestimat, ordregiver kan lave i negativ retning, altså de tilfælde, hvor en aftale eksempelvis estimeres til at have en værdi på 12 mio. kr., men der alene omsættes for 1 mio. kr. på aftalen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil på baggrund af dommen overveje, om de kan præcisere deres vejledningsmateriale på baggrund af dommen.

Hele EU-Domstolens dom af den 17. juni 2021, C-23/20 Simonsen & Weel A/S mod Region Nordjylland og Region Syddanmark, kan læses her: CURIA - Dokumenter (europa.eu)

Hvis du har nogen spørgsmål til dommen eller offentligt privat samarbejde generelt, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs OPS-afdeling.