Guides: Kom godt i gang på det tyske marked
Overvejer du online salg til det tyske marked? Så er der hjælp at hente hos Dansk Erhverv, der har guides, som kan forberede dig, og juridiske tekster til handelsbetingelser og persondatapolitik, som du kan lade dig inspirere af. Teksterne er eksklusive for medlemmer af Dansk Erhverv.
Tyskland er et stort marked med mange potentielle kunder. Selvom de danske og tyske regler langt hen ad vejen er de samme, fortolkes reglerne langt mere strikt i Tyskland.
Tyske forbrugere agerer også anderledes end danske: De læser f.eks. handelsbetingelserne, inden de handler, og ser det forkert ud, handler de ikke. De forventer også, at du anvender dobbelt opt-in ved tilmelding til nyhedsbrev, og de går meget op i GDPR.
Din side skal have et specifikt menupunkt, der hedder ”Datenschutz”, hvor kunderne kan finde oplysninger om, hvordan du behandler personoplysninger, deres rettigheder osv.
I Tyskland er der ikke en forbrugerombudsmand, som vi kender det i Danmark, men overholder du ikke dine oplysningsforpligtelser, kan du risikere at få en såkaldt ”Abmahnung” med et erstatningskrav fra en af dine konkurrenter.
Inspiration til dine tyske handelsbetingelser
Inspiration til formulering af din persondatapolitik
Handelsbetingelser og persondatapolitik på tysk og alene til din inspiration. Vi anbefaler, at du får teksterne tilpasset til netop din shop.
Kontakt

Digital Handel
Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel