{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
23. marts 2021
Et bredt folketingsflertal er netop her mandag aften blevet enige om en plan for en langsigtet genåbning af Danmark.
”Det er meget positivt med en bred politisk aftale om genåbning. Det er godt med en langsigtet og konkret plan for genåbningen. Den forudsigelighed har erhvervslivet og danskerne brug for. Vi havde dog ønsket, at man havde turdet gå lidt længere hurtigere – blandt andet havde vi gerne set, at storcentre, restauranter mv. havde fået lov at åbne allerede nu eller lige efter påske, da alt for mange erhvervsdrivende taber penge hver eneste dag, selvom de modtager kompensation,” siger Brian Mikkelsen.
Glædeligt med plan der kigger længere frem
Dansk Erhverv har længe efterspurgt en plan som skaber klarhed og vished længere frem i tiden, og giver virksomhederne bedre mulighed for at planlægge. Det er positivt, er der nu ligger en sådan plan.
”De her meldinger om genåbning gør det væsentligt lettere for virksomhederne og kulturlivet at planlægge deres aktiviteter, nu hvor vi kan se længere frem i tiden. Samtidig skal der dog også være mulighed for at skrue tempoet op, hvis det viser sig sundhedsmæssigt forsvarligt, så det håber vi selvfølgelig, der er fortsat politisk opmærksomhed på,” siger Brian Mikkelsen, der også efterlyser en hurtig plan for store arrangementer.
"De store arrangementer, herunder sportsbegivenheder og festivaller samt nattelivet, venter fortsat på afklaring. Det er vigtigt, at der kommer en hurtig afklaring for disse erhverv, som har været nedlukket meget længe," siger Brian Mikkelsen.
Dansk Erhverv efterlyser desuden en udmelding om, hvornår forsamlingsforbuddet kan hæves, så der igen kan planlægges selskaber, konferencer og møder.
Coronapas skal være en hjælp, ikke en spændetrøje
I forhold til anvendelsen af coronapasset i genåbningen mener Dansk Erhverv, at passet er afgørende for at få genåbnet grænserne, fjernet karantænekravet og kan være adgangsgivende til større begivenheder. I Dansk Erhverv er der dog bekymring over, at coronapasset skal bruges til at få adgang til restauranter og caféer.
”I Dansk Erhverv er vi tilhængere af coronapas, men når det kommer til restauranter og caféer har de været hårdt ramt af restriktioner, og der er ingen tvivl om, at vi havde håbet, at det ikke var en forudsætning, at man skal bruge coronapas for at gå på café, restaurant eller lignende. Vi bliver derfor nødt til at følge situationen tæt for at se, om caféerne og restauranter får det nødvendige kundegrundlag til at drive deres forretning,” siger Brian Mikkelsen.
Kompensationspakkerne skal forlænges
Nu udestår et arbejde i form af at sikre en forlængelse af kompensationspakkerne, så de passer med udfasningen af restriktionerne.
”Det er Dansk Erhvervs holdning, at de generelle kompensationsordninger skal køre så længe, der er restriktioner. Og der er ingen tvivl om, at også de målrettede ordninger ift. arrangementer, rejserestriktioner mv. skal fortsætte i en rum tid. Endelig bliver der behov for at kigge på særlige initiativer, der kan stimulere økonomien inden for de brancher, der har været hårdest ramt – ikke mindst oplevelses- og turismeerhvervene,” siger Brian Mikkelsen.
Grænseåbning af turismen
Danmarks fjerdestørste eksporterhverv turismen er blevet ramt ekstremt hårdt det sidste år. Der er brug for en langsigtet plan for at genåbne turismen med klarhed om forsamlingsforbud, men også grænseåbninger og rejserestriktioner.
Som et første skridt for at genstarte kystturismen, som er afgørende for vækst og arbejdspladser i yderområderne, foreslår Dansk Erhverv at ophold i et feriehus igen sættes på listen over anerkendelsesværdige formål fra den 6. april, når de nuværende rejsevejledninger og krav om karantæne ved indrejse i Danmark udløber.
Der mangler stadig mange afklaringer ift. de konkrete restriktioner i de forskellige brancher. Dansk Erhverv går nu i dialog med myndighederne omkring disse.
Faseplan for fleksibel og ansvarlig genåbning
Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsenet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smittebyggende tiltag.
Aftalepartierne er enige om at fortsætte en ansvarlig, gradvis og fleksibel udfasning af restriktionerne frem mod, at vaccine-milepælen er nået.
Der tages udgangspunkt i 14 dages intervaller mellem genåbningsfaserne.
Coronapas
Aftalepartierne er enige om, at et coronapas vil bidrage til epidemikontrollen, så store dele af erhvervene og kulturlivet kan genåbne tidligere end ellers.
Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test). Børn under 15 år vil være undtaget.
Den konkrete praktiske implementering af kravet om coronapas i de forskellige sektorer drøftes i sektorpartnerskaberne.
Fra ultimo marts vil appen ”MinSundhed” fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Ultimo maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret. Der skal i den forbindelse tages højde for fælles europæiske standarder mv.
Aftalepartierne er enige om, at færdig-vaccinerede borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, skal have en let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres vaccination. Det kan f.eks. sikres ved, at vaccinationspasset tilsendes med fysisk post efter gennemført vaccinationsforløb. Ligeledes skal borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, kunne anvende fysisk dokumentation for en negativ test.
I august 2021 aftaler aftalepartierne hvilke konsekvenser det skal have for coronapasset, at alle borgere der ønsker det, er færdigvaccinerede. Aftalepartierne er således enige om en ”solnedgangsklausul” på anvendelsen af coronapasset til andre aktiviteter end turisme og rejser. Aftalepartierne vil desuden i maj og juni 2021 drøfte erfaringerne med anvendelsen af coronapasset og tage stilling til dets fortsatte omfang og brug.
Fra den 6. april til den 20. april: Fokus på børn og unge – genåbning af skoler og uddannelser. Desuden liberale serviceerhverv
Aftalepartierne er enige om, at børn og unge skal i gang igen i skolen og på deres uddannelser. Læs uddybende om genåbning af skoler og uddannelser.
Når vaccinationen af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er gennemført, er det udgangspunktet, at skoler og uddannelser kan genåbne fuldt ud.
Aftalepartierne er enige om, at de liberale serviceerhverv mv. kan genåbne pr. 6. april 2021. Der vil gælde krav om anvendelse af mundbind eller visir samt retningslinjer for smitteforebyggelse, som aftales nærmere i sektorpartnerskabet. Der vil endvidere være krav om anvendelse af coronapas.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne får mulighed for sammen med kulturinstitutionerne at finde kreative løsninger for kulturtilbud til plejehjemsbeboerne, der for manges vedkommende har været isolerede gennem længere tid.
Aftalepartierne er enige om, at almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. med et areal på 15.000 m2 eller derunder kan genåbne pr. 13. april 2021. Genåbningen gælder ikke for biografer, restauranter og caféer mv., som er lokaliseret i indkøbscentret mv. Der vil gælde arealkrav og krav om mundbind eller visir samt retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne og tiltag, der skal modvirke ophold i fællesarealer mv., herunder afskærmning af bænke, stole mv. Retningslinjerne vil blive drøftet i sektorpartnerskabet på baggrund af oplæg fra sundhedsmyndighederne.
Indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. i kommuner med særlig høj incidens er undtaget – vurderes af Epidemikommissionen.
De tiltag og restriktioner, der ikke lempes pr. 6. april og 13. april, forlænges til og med den 20. april 2021.
Regeringen vil løbende foretage nødvendige tilpasninger i den offentlige sektor f.eks. ift. forsvaret, socialområdet, beskæftigelsesindsatsen, tilsyn og lignende. Desuden vil regeringen løbende tilpasse restriktioner i den kollektive transport sådan, at disse følger den øvrige genåbning.
Fra den 21. april til vaccination af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det: Tidlig genåbning med coronapas
I faser med 14 dages intervaller ønsker aftalepartierne – gradvist og fleksibelt – at udfase restriktioner.
Som udgangspunkt åbnes i første omgang d. 21. april 2021: De store indkøbscentre og stormagasiner for almindelig handel mv. Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer mv., museer, kunsthaller samt biblioteker. Desuden åbnes uden coronapas for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.
I anden omgang åbnes d. 6. maj 2021 – med coronapas: Indendørs servering på restauranter og cafeer mv., konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Desuden åbnes – med coronapas – for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.
Sundhedsmyndighederne skal overveje, om anbefalingerne vedrørende hjemmearbejde kan lempes.
I tredje omgang d. 21. maj 2021 åbnes – med coronapas – resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo mv og legelande. Desuden daghøjskoler og aftenskoler.
Der vil i alle faserne fortsat gælde relevante smitteforbyggende tiltag – og disse vil blive drøftet i sektorpartnerskaberne på bagrund af oplæg fra myndighederne. Der vil f.eks. være tale om begrænset åbningstid, kvadratmeterkrav, krav og anbefalinger om bruge af mundbind, begrænsning af samlet antal publikummer, siddende publikum mv., og der vil gælde retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne mv.
Udgangspunktet er landsdækkende genåbninger – i det omfang det ikke er muligt, f.eks. pga. høj incidens, smitteudbrud mv., skal Epidemikommissionen og myndighederne i den faglige rådgivning og i indstillinger overveje fleksible modeller, herunder regionale og lokale modeller.
Fra vaccination af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det er gennemført – og frem til alle borgere, der er omfattet af tilbuddet om vaccination, er vaccinerede
Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsnet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag.
På baggrund af oplæg fra myndighederne anmodes Epidemikommissionen om at vurdere, om nattelivet eller dele heraf kan genåbne – herunder vurderes også de begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05. Epidemikommissionen skal ligeledes komme med anbefalinger til hvilke krav, restriktioner, smitteforebyggende tiltag mv. der bør gælde.
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejse med coronapas samt smitteforebyggende tiltag – forudsat, at myndighederne vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige.
Større forsamlinger og arrangementer samt forsamlingsforbuddet
Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten osv. – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas.
Det er således aftalt, at regeringen nedsætter en hurtigt-arbejdende ekspertgruppe, der – sammen med relevante myndigheder – medio april skal komme med forslag til, hvordan de større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt. Ekspertgruppen skal også komme med anbefalinger vedrørende anvendelsen af ”superligaordningen” samt afholdelse af messeaktiviteter.
Ekspertgruppen skal inddrage internationale erfaringer og ligeledes inddrages de relevante sektorer og organisationer samt erfaringerne fra genåbningerne sidste forår og sommer. Der udpeges eksperter med viden om afvikling af større arrangementer, smitteforebyggelse og lignende.
Regeringen indkalder til forhandlinger med aftalepartierne om ekspertgruppens anbefalinger, så de indtænkes i den gradvise genåbning.
Aftalepartierne er desuden enige om, at regeringen – på baggrund af faglig rådgivning fra Epidemikommissionen – medio april fremlægger en plan for udfasning af forsamlingsforbuddet. Regeringen indkalder til forhandlinger sådan, at udfasningen af forsamlingsforbuddet indtænkes løbende i den gradvise genåbning.
Hurtige og effektive lokale nedlukninger
Myndighederne følger den lokale udvikling i smitten tæt – helt ned på sogneniveau.
Aftalepartierne er enige om, at hurtige og effektive lokale nedlukninger baseret på en automatik er et afgørende redskab i epidemikontrollen. Ved lokale udbrud skal myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud – men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol. Der kan være tale om nedlukninger og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-, landsdels-, eller regionsniveau.
Aftalepartierne er desuden enige om, at det kommunale niveau – som supplement til de beføjelser de statslige myndigheder har i dag – skal have bedre muligheder for at iværksætte tiltag og restriktioner lokalt. Det betyder, at kommunerne skal have øgede beføjelser til f.eks. at lukke kommunale institutioner mv., når der sker en lokal stigning i smitten. Aftalepartierne er enige om, at regeringen tager initiativ til hurtigt at sikre kommunerne disse beføjelser.
Hjælpepakker
Aftalepartierne er enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise genåbning i de kommende måneder, således at de gælder til og med d. 30. juni 2021. Regeringen indkalder til forhandlinger med aftalepartierne og arbejdsmarkedets parter om udmøntningen heraf. Virksomheder, der har været omfattet af nedlukning, vil kunne vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke op. I den situation vil en virksomhed, der tidligere har været omfattet af et forbud og derfor har været lukket, kunne vælge fortsat at holde lukket og vil efter den gældende ordning derefter modtage op til 90 pct. i kompensation for de faste udgifter, og op til 90 pct. i selvstændige-ordningen.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at hjælpepakkerne skal udfases i takt med, at samfundet genåbnes og med forståelse for de forskellige branchers vilkår. Den økonomiske ekspertgruppe bedes om at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne skal designes fra d. 1. juli 2021 og frem – herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi. Ekspertgruppen skal blandt andet komme med sit bud på, hvordan man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte brancher og særligt med sigte på underleverandørerne. Ekspertgruppen skal inddrage de relevante sektorer i arbejdet.
Regeringen igangsætter arbejdet i ekspertgruppen umiddelbart og vil indkalde aftalepartierne til forhandlinger på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.
Aftalepartierne er også enige om at forhandle en sommerpakke målrettet kulturen og oplevelsesøkonomien på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Langsigtet strategi for genåbnet Danmark
Aftalepartierne er enige om, at målet er at vende tilbage til en normaliseret hverdag, når vaccineplanen er fuldt udrullet. Samtidig er det usikkert, hvordan epidemien udvikler sig på mellemlangt sigt. Aftalepartierne er derfor enige om, der er behov for at nedsætte en ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gældende i årene frem – og hvordan der kan lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi. Anbefalingerne kan således bygge på forskellige scenarier for pandemiers udvikling samt på de erfaringer, der er gjort med håndteringen af epidemien hidtil.
Ekspertgruppen skal bestå af uafhængige eksperter i både sundhed, økonomi og samfundsforhold, herunder medlemmer fra den Faglige Referencegruppe for nationalt varslingssystem til risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19. De relevante ministerier vil sekretariatsbetjene ekspertgruppen.
Aftalepartierne vil på baggrund af ekspertgruppens arbejde aftale, hvilke tiltag det giver
anledning til.
Aftalepartierne noterer sig, at de relevante myndigheder inden sommerferien vil fremlægge en samlet beskrivelse af det samfundsmæssige beredskab i corona-indsatsen sådan, at der er transparens for borgere og virksomheder, og alle har mulighed for at orientere sig i beredskabets sammensætning, kapacitet mv.
Regeringen vil primo maj indkalde til yderligere forhandlinger om fagligt efterslæb samt initiativer, der kan styrke trivslen for børn og unge. Ligeledes vil regeringen indkalde til forhandlinger om trivselsinitiativer for sårbare ældre.
Det er aftalt, at sundhedsministeren løbende vil orientere aftalepartierne om status for sygehusaktiviteten på centrale områder påvirket af COVID-19, og aftalepartierne noterer sig, at regeringen i forbindelse med Økonomiaftalen for 2022 vil drøfte indhentelsen af et eventuelt efterslæb på sygehusbehandling med regionerne.
Regeringen vil fremlægge en strategi for brugen af test for resten af 2021 med udgangspunkt i tre faser:
Aftalepartierne noterer sig endelig, at regeringen arbejder aktivt for at sikre en stabil forsyning af vacciner til Danmark – herunder i tilfælde af behov for gen-vaccination mv. samt som bidrag til det globale vaccinesamarbejde. Regeringen vil inddrage aftalepartierne i arbejdet.
Læse hele aftalen på stm.dk: Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark