Velfærdslov vil underminere samfundsøkonomien

Dansk Erhverv frygter, at regeringens forslag til en velfærdslov vil blive en blancocheck til at dække fremtidige udgifter uden hensyn til indtægternes størrelse.

 

Ingen automatiske udgiftsstigninger uden tilsvarende stigninger i indtægterne. Det er Dansk Erhvervs klare holdning til regeringens nye forslag til ”Lov om velfærd”. Forslaget vil lade de offentlige velfærdsudgifter stige i takt med den demografiske udvikling, eksempelvis når der bliver flere ældre.

Forslaget rejser ifølge velfærdspolitisk chef Troels Yde Toftdahl tre grundlæggende problemer.

”For det første lægger det en unødvendig binding på de overordnede muligheder for at prioritere. For det andet sikrer forslaget ikke nogen steder, at vi også har råd til de stigende udgifter. Endelig indeholder regeringens oplæg ingen garantier for, at stigningen i det offentlige forbrug vil føre til kvalitetsforbedringer for borgerne,” siger han.

Dansk Erhverv er derfor grundlæggende kritisk over for idéen om en velfærdslov og foreslår i stedet andre initiativer.

Initiativerne skal dels sikre en fornuftig balance mellem det offentlige forbrug til velfærd og indtægterne i form af vækst og velstand, og dels sikre, at de penge, der bruges på velfærden, kommer borgerne til gode i form af højere kvalitet.

Uden velstand, ingen velfærd
”Velstand og velfærd hænger sammen. Uden vækst ingen velstand. Derfor er det grundlæggende problematisk at lovfæste udgiftsstigninger i fremtiden uden at sikre stigninger i indtægterne. Det er et grundlæggende sundt økonomisk princip, der også har betydning for tilliden til dansk økonomi. Derfor bør der være sammenhæng mellem udgifter og indtægter, fx ved at indføre en betingelse om, at det offentliges forbrug ikke må stige automatisk, men holdes i ave samtidig med vækst i bruttonationalproduktet. Derved bidrager vi også til at sikre en sund balance mellem den økonomiske værdiskabende, private sektor og den offentlige velfærd,” understreger Troels Yde Toftdahl.

Han påpeger desuden, at velfærd ikke kun skal måles i kroner, men også i den oplevede kvalitet hos borgerne:

”Derfor bør der i sammenhæng med en eventuel velfærdslov tages initiativer til at sikre større åbenhed i den kommunale velfærdsøkonomi. Dermed kan der føres politisk kontrol med, at de penge, der afsættes til velfærd, kommer borgerne til gode. Konkret skal det være slut med at skjule serviceforringelser for borgerne, og i stedet skal der gennemføres en række kvalitetsrettede åbenhedsinitiativer, som også i højere grad gør det muligt for private aktører at bidrage med velfærdsydelser af høj kvalitet.”

Initiativerne skal blandt andet sikre større gennemsigtighed i økonomien på de enkelte, kommunale tilbud. Der skal oprettes en enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kan behandle sager om offentlig takstberegning. Desuden bør kommunerne ikke selv føre tilsyn med kvaliteten på social- og ældreområdet - en opgave der i stedet skal flyttes til en statslig tilsynsstyrelse.