Gemt

Rekrutteringsvirksomheder dømt ansvarlige for afvisning af døv person

16. september 2021

I to nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, blev to rekrutteringsvirksomheder anset for at være arbejdsgiver. De blev derfor dømt til at betale en godtgørelse på 25.000 kr. for afvisning af en ansøger med et handicap.

 

Det siger forskelsbehandlingsloven
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle på grund af en medarbejders handicap i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver er i øvrigt forpligtet til at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, der kan give en handicappet medarbejder adgang til beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis det udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

Sagerne kort
I den ene sag var en døv mand via en jobportal blevet kontaktet af en rekrutteringsvirksomhed med henblik på potentielt at besætte en stilling for rekrutteringsvirksomhedens kunde. I sit indledende svar til rekrutteringsvirksomheden spurgte manden ind til stillingen og orienterede om, at han var døv. Efter otte dage uden noget svar, henvendte manden sig til rekrutteringsvirksomheden på ny.

Da der var gået endnu seks dage, svarede rekrutteringsvirksomheden, at de havde talt med deres kunde, og at kunden var usikker på mandens sikkerhed på arbejdspladsen, og at kunden derfor ikke turde ansætte ham til den pågældende stilling. Manden forsøgte efterfølgende at få navnet på kunden, hvilket rekrutteringsvirksomheden afslog.

I den anden sag havde en døv mand selv taget kontakt til et vikar- og rekrutteringsbureau med spørgsmål til et jobopslag på en jobportal. En konsulent fra vikar- og rekrutteringsbureauet svarede manden, at han var velkommen til at ringe angående stillingen. I en mail forklarede manden, at han var døv, og at han derfor håbede, at de kunne tage det indledende på mail. Kort efter svarede konsulenten, at man havde været i kontakt med sin kunde, der ikke mente, at stillingen ville blive aktuel for manden uden nærmere forklaring. Da manden bad om en uddybning, svarede konsulenten, at stillingen allerede var besat til anden side.

Ligebehandlingsnævnets afgørelser
Ligebehandlingsnævnet vurderede i begge sager, at rekrutteringsvirksomhederne havde handlet på vegne af deres kunder, og de blev derfor sidestillet med en arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand.

Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter i begge sager, at de døve mænd havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af deres handicap. Derudover fandt nævnet, at rekrutteringsvirksomhederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde forsøgt at tilpasse stillingerne til mændenes handicap.

På denne baggrund blev rekrutteringsvirksomhederne holdt ansvarlige for afvisningen af de døve mænd, og de blev i begge sager dømt til at betale en godtgørelse på 25.000 kr.

Dansk Erhverv bemærker
Ligebehandlingsnævnets afgørelser viser, at arbejdsgiverbegrebet i forskelsbehandlingsloven af nævnet fortolkes bredt, og at reglerne om forskelsbehandling ifølge nævnet efter omstændighederne også kan gælde for rekrutteringsvirksomheder, der handler på vegne af en kunde.

Afgørelsen viser i tråd med praksis, at det påhviler arbejdsgiveren at løfte bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen er opfyldt, når medarbejderen eller ansøgeren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at denne har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Dansk Erhverv anbefaler altid medlemsvirksomhederne at rette henvendelse, inden der træffes beslutning om at opsige eller afvise at ansætte en handicappet medarbejder, der har specifikke tilpasningsbehov.