; ;
Gemt

Dansk Erhverv foreslår førstehjælpskasse til oplevelsesbranchen

04. februar 2022

Dansk Erhverv leverer med et nyt politisk udspil 11 konkrete forslag, der skal få turisme-, kultur- og oplevelseserhvervene tilbage på sporet.

Efter 22 måneder med skiftende nedlukning og genåbning ser det nu endelig ud til, at turisme, kultur- og oplevelseserhvervene går en lysere og mere stabil fremtid i møde.

Når restriktionerne er endeligt løftet, skal erhvervslivet have gang i hjulene igen. Det gælder især de virksomheder, der lever af at transportere, samle og underholde mennesker, og som har været markant hårdest ramt af de seneste to års nedlukninger. Det vil sige turisme-, kultur- og oplevelseserhvervene.

Dansk Erhverv præsenterer derfor et udspil med tre indsatsområder og 11 forslag, der skal sikre, at danske virksomheder inden for turisme, kultur og oplevelser får de bedst mulige rammer at drive virksomhed under. Det skal blandt andet ses i lyset af en intensiveret global konkurrence om turisterne.

Vores nærmeste konkurrenter investerer og satser i de kommende år på turismen i en sådan grad, at Danmark ikke har råd til at lade være!

Udspillet indeholder følgende indsatsområder og forslag. Læs hele udspillet via linket nedenfor.

  1. Styrk konkurrenceevnen
  • Sanering af afgifter
  • Giv ikke-momspligtige virksomheder adgang til den lave elafgift
  • Ligestil afgifter på proces- og rumvarmeenergi
  • Energibeskat sommerhuse, campingpladser og lystbådehavne som helårshuse.
  1. Invester i markedsføring
  • Øget finansiering af Copenhagen Connected og Vestdanmark Connected
  • Styrket international markedsføring i en optimeret model
  • Udnyt momentum og følg op på ”Bare Danmark”-kampagnen
  • Danmarks markedsandele af internationale kongresser, sports- og kulturevents skal øges.
  1. Øg likviditeten
  • Udskydelse af A-skat og momslån til 1. august 2022
  • Fjern begrænsning på underskudsfremførsel
  • Hold hånden under rejsebranchen.

Læs hele udspillet: Efter Covid-19: 11 forslag får oplevelsesøkonomien tilbage

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil