Gemt

Ny praksis i forbindelse med forlængelse af ansættelseskontrakter på udenlandske medarbejdere

Nye regler pr. 1. marts betyder, at virksomheder med medarbejdere fra 3. lande, hvor arbejds- og opholdstilladelsen løber ud, ikke længere kan få forlænget opholdstilladelsen med afsæt i den løn og de betingelser, der var gældende, da ansættelsesforholdet oprindeligt blev indledt.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale- februar 2022

Nye regler pr. 1. marts betyder, at virksomheder med medarbejdere fra 3. lande, hvor arbejds- og opholdstilladelsen løber ud, ikke længere kan få forlænget opholdstilladelsen med afsæt i den løn og de betingelser, der var gældende, da ansættelsesforholdet oprindeligt blev indledt. Fremadrettet vil myndighederne (SIRI) vurderer forlængelsessager på samme måde som ved nye ansøgninger, dvs. med afsæt i om den pågældende medarbejders løn er sædvanlig efter aktuelt gældende danske forhold.

SIRI vil fremover vurdere, om udlændingens løn er sædvanlig efter danske forhold, når udlændingen søger forlængelse af opholdstilladelse efter følgende erhvervsordninger:

  •  positivlisten for personer med en videregående uddannelse
  •  positivlisten for faglærte
  •  beløbsordningen
  •  fast track-ordningens beløbsspor, korttidsspor og forskerspor
  •  forskere
  •  ordningen for særlige individuelle kvalifikationer
  •  ordningen for fodermester og driftsleder
  •  arbejdsmarkedstilknytning
  •  praktikantordningen
  •  arbejdstilladelse, herunder til evalueringsansættelse, til personer på autorisationsophold
  •  medfølgende familiemedlemmer, der søger om forlængelse af arbejdstilladelse ved arbejde samme sted som hovedpersonen
  •  stedfæstede arbejdstilladelse til Færøerne og Grønland

Den justerede praksis i forlængelsessager vil gælde for ansøgninger indgivet fra og med 1. marts 2022.

SIRIs vurdering af, om lønnen er sædvanlig, vil ske efter samme principper som ved 1. gangssager. Ligger lønnen under sædvanligt niveau, vil der ikke kunne meddeles forlængelse af opholdstilladelsen.

Læs mere om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår her
https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/SIRI/Sædvanlige-løn--og-ansættelsesvilkår

Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse efter en erhvervsordning her
https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-forlænge/Arbejde---forlængelse

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil