; ;
Gemt

Nye regler om hjemmearbejde giver mulighed for et fleksibelt arbejdsliv

Dansk Erhverv | Personale - 4. februar 2022

Uklare regler har længe skabt forvirring på mange arbejdspladser. Nu ser det endelig ud til, at de nye regler bliver klare og samtidig giver mulighed for et fleksibelt arbejdsliv, hvor ansatte kan arbejde hjemmefra hele to dage om ugen uden særregler om indretning af en kontorarbejdsplads i hjemmet.


De nye regler forventes at kunne træde i kraft i slutningen af april 2022.

Viceadministrerende direktør Laurits Rønn er godt tilfreds med resultatet. ”Vi har fået et fornuftigt og balanceret regelsæt for hjemmearbejde. Det er et regelsæt, der er til at finde ud af. De nye regler sikrer, at vi får et fleksibelt og forsvarligt arbejdsliv uden unødige meromkostninger for arbejdsgivere og ansatte. Vi er derfor godt tilfredse med resultatet”.

De tidligere regler foreskrev, at ved blot én hjemmearbejdsdag om ugen, trådte særreglerne om indretning af en kontorarbejdsplads i hjemmet i kraft. Det vælger beskæftigelsesministeren og folketingets partier nu at ændre på, så de nye regler bliver mere tidssvarende uden at arbejdsmiljøet svækkes.

Læs pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet her: Nye regler for hjemmearbejde på plads

 

Spørgsmål kan rettes til Dansk Erhverv Arbejdsmiljø.

Kontakt

Arbejdsmiljø

Anne-Marie Røge Krag

Arbejdsmiljøchef, souschef
Medarbejderprofil