Gemt

Kommentar: Forbrugertilliden er tynget af de høje energipriser

21. januar 2022

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden for januar lå på minus 1,5. Det er nu tredje måned i træk at forbrugertilliden ligger fasttømret på et negativt niveau omkring 1,5-2. Det umiddelbart en smule skuffende med tanke på at dansk økonomi i øjeblikket befinder sig i en stærk højkonjunktur.

Det er helt nærliggende de meget høje energipriser og den nuværende smittebølge, der har trykket forbrugernes humør i bund over de seneste måneder. Det er således primært forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag, der trækker den samlede forbrugertillid ned. Det kan man godt vælge at undre sig over med tanke på at nøgletallene for dansk økonomi i øjeblikket udvikle sig særdeles stærkt. Men det viser blot, at de nuværende meget høje energipriser rammer mange danskere hårdt på pengepungen i øjeblikket. Dertil kan den høje smitte naturligvis have givet anledning til øget nervøsitet.

Selvom forbrugertilliden igen er trykket, så er det dog ikke vores forventning at danskerens vil begynde at holde mere igen med forbruget. Tværtimod svarer et flertal af forbrugerne, at de i øjeblikket finder det fordelagtigt at købe varige forbrugsgoder. Selv om en del af fremgangen her skal ses i lyset af januarudsalget, så vidner det om at forbrugernes købekraft er meget stærk i øjeblikket.

Men det er klart, at hvis det nuværende meget høje energipriser bider sig fast ind i 2022, så vil det hive købekraft ud af forbrugerne og bremse det økonomiske opsving. Den risiko er meget reel i øjeblikket.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil