Opsagt for at afvise midlertidig arbejdsfordeling

En faglig voldgift fandt, at en opsigelse som følge af medarbejderens afvisning af at indgå i en midlertidig arbejdsfordelingsordning ikke var en opsigelse begrundet i arbejdsmangel.

Reglerne om midlertidig arbejdsfordeling
I september 2020 vedtog Folketinget en midlertidig arbejdsfordelingsordning som følge af covid-19. Med den midlertidige ordning har virksomheder adgang til at etablere arbejdsfordeling, selv om der ikke er overenskomstmæssig hjemmel til det, eller der i øvrigt er indgået aftale om det.

I en arbejdsfordeling arbejder medarbejderne på skift, og i den tid medarbejderne ikke arbejder, er de ledige og kan få dagpenge, hvis visse betingelser er opfyldt.

Hvis en medarbejder ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning, skal virksomheden beslutte, om medarbejderen skal opsiges. Virksomheden skal i givet fald opsige medarbejderen med den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel og under overholdelse af øvrige vilkår.

Sagen kort
En privat virksomhed var som følge af de restriktioner, som covid-19 havde medført, hårdt ramt. Efter at have skåret væsentligt ned på medarbejderstaben i sommeren 2020, meddelte virksomheden i oktober 2020 de resterende medarbejdere, at man som følge af virksomhedens ”nuværende situation” ville etablere arbejdsfordeling.

Flere af virksomhedens medarbejdere ønskede ikke at gå (midlertidigt) ned i løn, og de afslog derfor at deltage i arbejdsfordelingen. Virksomheden opsagde på det grundlag de pågældende medarbejdere.

Spørgsmålet som den faglige voldgift skulle tage stilling til var, om opsigelserne af de medarbejdere, som havde afslået at indgå i en arbejdsfordeling, var begrundet i arbejdsmangel. Det fremgik nemlig af virksomhedens overenskomst, at opsagte medarbejdere var berettigede til særligt gunstige fratrædelsesvilkår, hvis opsigelsen var begrundet i arbejdsmangel.

Afgørelsen
Opmanden konstaterede indledningsvist, at det i overenskomsten ikke var defineret, hvad der skulle forstås ved en opsigelse på grund af arbejdsmangel. Dog fandt opmanden det naturligt at forstå begrebet på den måde, at hovedårsagen til opsigelsen skal være, at arbejdsgiveren mangler arbejde til den opsagte medarbejder.

Herefter udtalte opmanden, at formålet med indførelse af loven om den midlertidige arbejdsfordelingsordning var at modvirke afskedigelser begrundet i arbejdsmangel.

Opmanden lagde herefter til grund, at virksomheden havde iværksat arbejdsfordelingen, fordi man af driftsmæssige grunde havde haft behov at fastholde den arbejdsstyrke, som var tilbage efter nedskæringsrunden. I den forbindelse fremhævede opmanden, at arbejdsfordelingens iværksættelse havde betydet, at virksomheden ikke behøvede at foretage opsigelser på grund af dårlig økonomi. Der forelå derfor ikke en arbejdsmangel, som kunne begrunde opsigelser.

Afslutningsvist bemærkede opmanden, at det i øvrigt fremgik udtrykkeligt af medarbejdernes opsigelsesbreve, at de ikke var blevet opsagt med henvisning til arbejdsmangel, men derimod med henvisning til deres afvisning af at indgå i arbejdsfordelingen.

Virksomheden blev derfor frifundet for medarbejderens krav om særligt gunstige fratrædelsesvilkår.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen viser, at opsigelser i forbindelser med etablering af den midlertidige arbejdsfordeling ikke kan sidestilles med arbejdsmangel, da ordningen efter sit formål netop tilsigter at undgå opsigelser som følge af arbejdsmangel.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmerne at kontakte os, hvis der er spørgsmål til eventuelle opsigelser i forbindelse med arbejdsfordeling.