Danske virksomheder kan få en fordel, når EU gør den cirkulære økonomi til et våben i klimakampen

EU-Kommissionens nye plan for cirkulær økonomi og et digitalt produktpas er et paradigmeskifte til det bedre. Men det vil kun gavne miljøet, klimaet, forbrugeren og erhvervslivet, hvis det ledsages af ensartede regler for hele EU. 

 

Miljø- og klimaaftrykket fra diverse produkter som tekstiler, mobiltelefoner og elektriske apparater udgør en væsentlig del af EU's CO2-udledning, belastning af miljøressourcer og tab af biodiversitet. 
 
Derfor er en omstilling af EU's marked til bæredygtige produkter essentiel, og med EU-Kommissionens 'Cirkulær Økonomi Pakke 2' bliver der sat øget fokus på hele værdikæden, så den cirkulære økonomi bliver til et våben i klimakampen. 

Digitalt produktpas og ensartede regler
Fremover skal informationer om eksempelvis problematiske stoffer, informationer til slutbruger og affaldsbehandlere samles i et digitalt produktpas. Og netop den del kan give de danske virksomheder en konkurrencefordel. 

Mange danske virksomheder skal allerede sætte sig ind i komplicerede nationale regler, når de skal sælge varer i EU. Det kan være i forhold til selve produktet, emballeringen eller den måde, der kommunikeres til forbrugeren via labels og etiketter.   
  
Der er i dag så meget information på labels og etiketter, at forbrugere bliver overvældet med information og ikke kan identificere de vigtigste budskaber. Desuden er forskellige nationale mærkningskrav om for eksempel sprog en udfordring i forhold til både producenter og detailhandlen. 

Her kan et digitalt produktpas på tværs af EU være med til at løse nogle af de udfordringer, der er med overdragelsen af information, og give nogle komparative fordele til danske virksomheder, da de generelt set er godt med på digitaliseringsfronten.  

Et vigtigt fokus for Dansk Erhverv bliver i den videre proces at arbejde for ensartede og enkle regler for hele EU. Nationale særregler og hensyn vil ikke gavne hverken miljø, klima, forbrugeren eller erhvervsliv.

EU regulerer hele værdikæden 
Da EU-Kommissionen lancerede sin 'Cirkulær Økonomi Pakke 2' den 30. marts i år, var det på mange måder et paradigmeskifte i den måde, man forsøger at fremme den cirkulære økonomi gennem regulering.   
Fokus fra lovgiverne har hidtil været primært på den del af værdikæden, der omhandler affald, altså enten når produkter bliver til affald eller selve affaldsbehandlingen. 

Med den nye CØ-pakke tages der for alvor fat på hele værdikæden, og der tegner sig et billede af en sammenhængende og gennemgribende tilgang, hvor produktpolitikken sammenkobles med en forbrugerpolitik, hvor der stilles krav til produkters indhold, udformning, indpakning, informationer i købsøjeblikket, og i sidste ende hvilke krav forbrugeren har. 

Sammenholdt med øvrige nuværende og kommende lovforslag fra EU, så lægges der op til at indskærpe reguleringen både før købet (gennem Ecodesign-forordningen), under købet (gennem Direktiv om Styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og forordningen om 'Green claims') og efter købet (kommende udspil om 'Right to repair'). 

Et andet skifte, vi er vidne til, er en kraftigere og mere konkret sammenkobling mellem klimadagsordnen og cirkulær økonomi. 
  
Vi har allerede set skiftet i Sverige, som er på vej med reduktionsmål for forbrugets klimaaftryk. Her lægges der op til, at Sverige skal reducere klimapåvirkningen fra forbrug med mindst 66 procent og stræbe efter en reduktion på 77 procent i 2045. I Danmark har Concito tidligere påvist, at 80 procent af klimagasserne er relateret til de varer og serviceydelser, vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

 
Skal man fremover kunne bytte til nyt? 
Når Kommissionen og medlemslandene skal forhandle Ecodesign-forordningen på plads, så er håbet, at man vil inddrage virksomheder og andre, der har praktisk produkt- og produktionsnær erfaring. Det vil være fundamentalt for at sikre en lovgivning, der rent faktisk udmøntes efter intentionen og ikke kun bliver en teoretisk øvelse.

Kommissionen og medlemslandene skal for alvor adressere den udfordring, der er med smuthuller i EU-lovgivning, så ikke-konforme produkter kan sælges i EU på tredjelandes onlineplatforme. Der er i dag et omfattende problem med millioner af produkter, der hvert år kommer ind på EU-markedet uden at leve op til europæiske forbrugerkrav.

En tredje forudsætning for et mere cirkulært forbrug i fremtiden er at justere den nuværende forbrugerlov. Hvis man i fremtiden vil stille krav til ikke bare holdbarhed, men også muligheden for at reparere, så kan man spørge sig selv, om vi som forbrugere skal kunne kræve at bytte til helt nye produkter under reklamationen? Et 'refurbished' produkt kan ofte fint erstatte det gamle, som alligevel ikke var spritnyt i forvejen.

Der er derfor lagt op til en meget spændende og dilemmafyldt udvikling på den cirkulære dagsorden i de kommende år, hvor alle aktører skal med, hvis vi skal lykkedes med omstillingen og bruge ressourcerne smartere. Ikke én enkelt aktør i værdikæden vil kunne få os derhen, og derfor er alle nødt til at bidrage aktivt. 

Bragt i Altinget den 14. juni 2022.