Virksomhed var ikke forpligtet til at beskæftige en delvist uarbejdsdygtig medarbejder

Arbejdsretten har i en nylig dom bekræftet, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at stille arbejde til rådighed for en delvist uarbejdsdygtig medarbejder. I dommen tages der også stilling til, hvornår en mulighedserklæring bør udarbejdes under et sygdomsforløb.

 

Sagen kort
Sagen handlede om en slagterimedarbejder, der i august 2017 blev langtidssygemeldt på grund af en skulderskade. Under sygdomsforløbet var virksomheden løbende i kontakt med medarbejderen, der af flere omgange udtrykte tvivl om, hvorvidt han ville kunne genoptage sit arbejde på samme vilkår, som før skaden indtraf.

I januar 2018 traf jobcenteret afgørelse om, at medarbejderens sygedagpenge skulle ophøre pr. 22. januar 2018, da han ikke længere var uarbejdsdygtig i forhold til det brede arbejdsmarked.

Samme dag som sygedagpengene ophørte, mødte medarbejderen på arbejde og raskmeldte sig. Virksomheden afviste dog medarbejderens arbejdskraft og hjemsendte ham uden løn med henvisning til, at der skulle udarbejdes en mulighedserklæring for at få afklaret, i hvilket omfang han kunne varetage sit arbejde.

Den 23. januar 2018 udarbejdede medarbejderen og virksomheden sammen første del af mulighedserklæringen. Virksomheden modtog anden del af mulighedserklæringen med lægens vurdering den 26. januar 2018, og den 30. januar 2018 genoptog medarbejderen arbejdet delvist med skåneforanstaltninger.

Spørgsmålet i sagen var, om virksomheden var berettiget til at afvise medarbejderens arbejdskraft, og om den manglende lønbetaling i hjemsendelsesperioden udgjorde et brud på den overenskomst, som medarbejderen var omfattet af.

Arbejdsrettens begrundelse og resultat
Arbejdsretten tillagde det vægt, at medarbejderen under sit sygdomsforløb både over for virksomheden og over for kommunen havde fortalt, at han ikke fandt det realistisk, at han kunne returnere til det fysisk hårde arbejde i slagteriet. Den oplysning blev også lagt til grund for jobcenterets afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge.

Da medarbejderen forklarede i Arbejdsretten, at han ikke var helt frisk, da han raskmeldte sig den 22. januar 2018, og at raskmeldingen nærmere var begrundet i, at hans sygedagpenge ophørte denne dato, fandt Arbejdsretten, at medarbejderen ikke var fuldt arbejdsdygtig ved sin raskmelding.

Virksomheden var derfor berettiget til at afvise medarbejderes arbejdskraft, indtil en mulighedserklæring var udarbejdet.

Det var også et spørgsmål i sagen, hvornår en mulighedserklæring bør udarbejdes, idet medarbejderens forbund mente, at mulighedserklæringen burde have været udarbejdet tidligere i sygdomsforløbet. Da virksomheden og tillidsrepræsentanten allerede på et møde den 9. januar 2018 var blevet enige om, at en mulighedserklæring først var relevant, når medarbejderen var raskmeldt og kunne genoptage arbejdet, fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden skulle have udarbejdet mulighedserklæringen tidligere i forløbet.

Dansk Erhverv bemærker
Arbejdsrettens dom bekræfter, at en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke er forpligtet til at acceptere, at en medarbejder arbejder på nedsat tid som følge af sygdom.

Endvidere illustrerer dommen, at det er arbejdsgiveren, der i sidste ende afgør, hvornår i sygdomsforløbet en mulighedserklæring bør udarbejdes for bedst at varetage sit formål.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemsvirksomhederne retter henvendelse med henblik på at få vurderet en konkret sag, som rejser spørgsmål om udarbejdelse af mulighedserklæringer og delvis uarbejdsdygtighed.