Gemt

Crimestat i tal og tendenser – første kvartal 2022

Crimestat | juni 2022

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i første kvartal 2022.

 

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i første kvartal 2022. Crimestat er et gratis værktøj, der gennem dataindsamling hjælper butikker med at forebygge kriminalitet. Værktøjet er udviklet af detailbranchen i samarbejde med Dansk Erhverv.

Januar 2022 2021 2020
Røveri 3 11 5
Indbrud 10 17 21
Butikstyveri 830 858 760

 

Februar 2022 2021 2020
Røveri 8 10 6
Indbrud 8 20 11
Butikstyveri 1039 854 841

 

Marts 2022 2021 2020
Røveri 5 5 13
Indbrud 6 26 22
Butikstyveri 1033 1086

793

Ovenstående data er opgjort den 02-05-2022

Data fra Crimestat viser, at der fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2022 i alt er registreret 16 røverier, hvor der blev registreret 26 røverier i samme periode i 2021. Røverier dækker også over forsøg på røveri samt ran. Antallet af registrerede røverier er således faldet med næsten 40 pct.  i denne periode i 2022, sammenlignet med samme periode sidste år. Den markante ændring ses i januar, hvor der i år alene blev registreret tre røverier, mens der i januar 2021 blev registreret 11 røverier. Antallet af registrerede røverier er derfor næsten fire gange så lavt i januar 2022 sammenlignet med januar 2021.

I perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2022 er der registreret i alt 24 indbrud, mens der i samme periode i 2021 blev registreret 63 indbrud. Antallet af registrerede indbrud er således faldet med omkring 62 pct. I marts 2022 er der registreret 6 indbrud, hvor der i marts 2021 blev registreret 26 indbrud og udgør et fald på omkring 77 pct. Antallet af registrerede indbrud faldt også i januar og februar sammenlignet med sidste år. I januar 2022 er der alene registreret tre indbrud, mens der i januar 2021 blev registreret 11. Antallet af registrerede indbrud er derfor næsten fire gange så lavt i januar 2022 sammenlignet med januar 2021. I februar 2022 er der registreret 8 indbrud, mens der er registreret 20 indbrud i februar 2021.

I første kvartal af 2022 er antallet af registrerede butikstyverier opgjort til 2.902, hvor det i 2021 i samme periode var 2.798. Ud fra udviklingen fra 2021 til 2022 i månederne januar, februar og marts kan vi se, at der er sket et fald på omkring 3 pct. i januar og et fald på omkring 5 % i marts. Dog ses en stigning på omkring 22 pct. i februar måned med knapt 1.040 registrerede butikstyverier.

Top-10 over de mest stjålet varer i første kvartal 2022 og 2021

  2022* 2021
1. Personlig pleje - 14 % Personlig pleje – 13 %
2. Kolonial – 12 % Køl og frost – 12 %
3. Køl og frost – 12 % Kolonial – 11 %
4. Slik – 10 % Øl og sodavand – 9 %
5. Øl og sodavand – 9 % Slik – 9 %
6. Tekstil – 7 % Tekstil – 9 %
7. Øvrigt** – 7 % Øvrigt** – 7 %
8. Vin og spiritus – 6 % Slagter og bager – 6 %
9. Slagter og bager – 5 % Vin og spiritus – 5 %
10. Frugt, grønt og blomster – 5 % Radio og TV – 4 %

*Opgjort den 04-05-2022
**Denne kategori indeholder varer, som enten er registreret forkert eller ikke passer under andre kategorier. Dette er bl.a. penge, bæreposer, legetøj og lignende.

I første kvartal 2022 blev der oftest stjålet varer fra gruppen personlig pleje. Det var det samme, vi så i første kvartal 2021. Samlet set er det de samme varegrupper, der går igen i første kvartal 2022 som i første kvartal 2021.  Vi kan som den væsentligste ændring se, at én kategori er røget ud af top-10, nemlig ”radio og TV”, mens ”Frugt, grønt og blomster” er kommet ind i top-10 i første kvartal 2022.