Tidligere pension vil koste Danmark dyrt

Pensionskommissionens anbefalinger om at dæmpe stigningstakten for, hvornår danskerne kan gå på pension, er dybt problematisk. Det vil være dyrt for samfundet, lyder advarslen fra Dansk Erhverv.

 

Pensionskommissionen har netop offentliggjort sine anbefalinger til, hvordan pensionsalderen bør reguleres på længere sigt. Kommissionen foreslår, at man fra 2045 lader pensionsalderen stige med halvdelen af den nuværende stigningstakt. Det vil reducere den finanspolitiske holdbarhed med omkring 20 milliarder og betyde ca. 80.000 færre i arbejdsstyrken frem mod 2100.

”Hvis et flertal i Folketinget vælger at følge kommissionens anbefalinger, vil det indebære en betydelig svækkelse af den langsigtede holdbarhed for dansk økonomi, som det næppe vil være lige så let at rulle tilbage igen. Beslutningen vil kunne få så stor økonomisk betydning, at den kan afgøre, om dansk økonomi på den lange bane går fra at være holdbar til at være uholdbar. Derfor appellerer Dansk Erhverv til, at folketingets partier afstår fra at træffe en så vidtgående økonomisk beslutning om at ændre de regler, der regulerer stigningerne i pensionsalderen – en beslutning, der i givet fald først vil træde i kraft seks-syv regeringsperioder ude i fremtiden,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Udskyd beslutningen
Peter Halkjær påpeger, at hvis politikerne afstår fra at handle på kommissionens anbefalinger, vil man i givet fald styre udenom det demokratiske dilemma, der opstår, når man lægger op til, at en parlamentarisk samling træffer beslutninger om en fremtidig disponering af et økonomisk råderum på vegne af en anden gruppe vælgere end dem, der har stemmeret i 2040 – uden gyldig grund. 

”Erfaringer fra coronakrisen, krigen i Ukraine og nu hastigt stigende inflation viser med al tydelighed hvor uforudsigelig en verden, vi lever i, og hvor hurtigt et overskud på statens finanser kan blive vendt til et underskud og tilbage igen. I det lys burde det stå mejslet i granit, at beslutningen om, hvorvidt pensionsalderen skal stige langsommere efter år 2040, bør overlades til fremtidens folketingsmedlemmer frem for de nuværende. Befolkningen har langt lettere ved at acceptere lempelser af pensionsalder-reglerne, end de har, hvis det drejer sig om stramninger. Derfor kan beslutningen om en ændret indeksering af pensionsalderen helt uden problemer udskydes til 2040. Hvis et enigt Folketing til den tid ser et behov for at indføre lignende lempelser, så er det i det mindste noget, de selv beslutter sig for i modsætningen til at være noget, som de har fået trukket ned over hovedet af et, i forhold til hvad fremtiden har at byde på, relativt uvidende Folketing anno 2022,” siger Peter Halkjær.