Gemt

Fit for the Future: Dansk Erhverv står i spidsen for bio solutions-området

01. marts 2022

Dansk Erhverv er den danske erhvervsorganisation i Fit for the Future-platformen, der rådgiver EU-Kommissionen om byrdelettelser og regelforenkling. Dansk Erhverv står i spidsen for bio solutions-området.

 

Dansk Erhverv er stærkt tilstede i EU og Bruxelles.

Dansk Erhverv er den danske erhvervsorganisation i Fit for the Future-platformen under EU-Kommissionen. Platformen er en ekspertgruppe, der rådgiver EU-Kommissionen direkte om byrdelettelser og regelforenklinger.

Dansk Erhverv er udpeget til at stå spidsen for regelforenkling og reduktion af administrative byrder inden for bio solutions på europæisk plan. Det arbejde vil bidrage til, at europæiske bio solutions-virksomheder har de rammevilkår, der kan understøtte, at vi når i mål med verdens klimamål.

En af omstillingens bundne opgaver er, at vi skal nedbringe anvendelsen af pesticider, udvikle nye materialer, reducere madspild og udvikle mere bæredygtige fødevarer. Listen er lang, og Dansk Erhverv ser bio solutions som en helt central del af svaret.

Læs mere her