; ;
Gemt

Stigende oliepriser vil ramme dansk økonomi

08. marts 2022

Energipriserne er eksploderet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Over det seneste år er spotprisen på gas steget med svimlende 1.100 %, mens el-priserne er steget med 450 %.

 

oliepriser graf.png

Det er meget voldsomme stigninger, der bryder alle tidligere rekorder. Målt i kroner og øre handles en tønde olie nu på et absolut rekordhøjt niveau, og literprisen på en liter benzin har retning med et niveau på næsten 17 kroner.

Selv om dansk økonomi er mere robust over for stigende energipriser end mange af vores nabolande, så er prisstigningerne nu så voldsomme, at det ikke kan undgå at ramme dansk økonomi.

En stigning i olieprisen rammer dansk økonomi på samme måde som en skattestigning, der øger både virksomhedernes og husholdningers energiudgifter. Særligt hos fremstillings- og transportvirksomheder, hvor olie er et væsentligt produktionsinput. Endelig vil stigningen i olieprisen trække i retning af at dæmpe væksten i vores samhandelslande og dermed forværre de danske virksomheders eksportmuligheder

Ifølge beregninger på Det Økonomiske Råds sekretariats makromodel, SMEC, så vil en mere permanent stigning i olieprisen på 10 dollars, mindske BNP med ca. 0,3%, svarende til produktionstab på ca. 5 mia. kr.

Med tanke på at olieprisen er steget med ca. 40 dollars siden starte af året, så vil de stigende oliepriser potentielt kunne hive mærkbar fart ud af dansk økonomi, hvis de nuværende høje oliepriser låser sig fast eller ligefrem stiger yderligere. Dertil er der en risiko for at forsyningssikkerheden kommer under pres, hvis sanktionerne mod Rusland intensiveres yderligere.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet varierer naturligvis fra branche til branche. I brancher, hvor energiintensiteten er lav, vil en stigning i olieprisen have relativt små negative konsekvenser. Dertil er der nogle brancher, der ligefrem kan have konkurrencemæssig fordele af en stigning i olieprisen – det gælder fx vindmølleindustrien. Fremstillingssektoren, hvor energiforbruget typisk er størst, vil blive mest berørt.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil