Gemt

Vigtig og rigtig vismænd-udmelding om beløbsordningen

29. marts 2022

Den netop udgivne produktivitetsrapport fra formandskabet for De Økonomiske Råd indeholder mange interessante punkter. Særligt interessant og rigtigt er det, at formandskabet anbefaler, at lempelsen af beløbsordningen skal være af permanent karakter.

 

Den årlige produktivitetsrapport fra formandskabet for De Økonomiske Råd indeholder meget interessant læsning. Blandt andet om kompensationspasser for fremtidige pandemier og om konkurrencesituationen i Danmark.

”Særligt er spændende er læsningen om lempelse af beløbsordningen. Det handler jo om, at vi kan få mere international arbejdskraft til Danmark i en situation i en tid, hvor der er en historisk mangel på arbejdskraft. På et halvt år er der lavet i omegnen i 160.000 forgæves rekrutteringsforsøg, lige som virksomheder på bare tre måneder i løbet af efteråret 2021 gik glip af 35 milliarder kroner i omsætning som følge af mangel på arbejdskraft. Et skridt i den rigtige retning er at lempe beløbsordningen, sådan som det allerede er vedtaget, men også at lempe permanent. Og det er netop det med den permanente karakter, som rapporten anbefaler, og som er så rigtigt. Hvis lempelsen er i en to-årig periode, så er der en risiko for, at det vil afholde nogle fra at arbejde i Danmark via beløbsordningen,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil