Dansk Erhverv fik medhold i Vestre Landsret

Vestre Landsret har for nylig givet Dansk Erhverv på vegne af en medlemsvirksomhed medhold i, at manglende forlængelse af en tidsbegrænset konstitution for en gravid medarbejder skulle bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 – og ikke efter lovens § 9 om opsigelse. Vestre Landsret var også enig med Dansk Erhverv i, at medarbejderen alene havde krav på en godtgørelse på 25.000 kr.

 

Sagen kort
Sagen drejede sig om en kvindelig butiksassistent, der i en tidsbegrænset periode på seks måneder blev konstitueret som butikschef, efter at den hidtidige butikschef var blevet opsagt. Det fremgik af kontrakttillægget, som blev udarbejdet i forbindelse med konstitutionen, at når konstitutionen ophørte, ville medarbejderen gå tilbage til sin hidtidige stilling som butiksassistent.

Kort tid efter at medarbejderen havde oplyst virksomheden om, at hun var gravid, fik hun at vide, at der var fundet en anden butikschef, som skulle overtage stillingen permanent, når hendes tidsbegrænsede konstitution udløb, og at hun derefter – i overensstemmelse med kontrakttillægget – skulle overgå til sin hidtidige stilling som butiksassistent.

Medarbejderen, der fortsat var ansat i virksomheden, mente, at virksomhedens beslutning om ikke at forlænge konstitutionen eller tilbyde hende stillingen som butikschef permanent var begrundet i hendes graviditet, og hun anlagde derfor en retssag mod virksomheden med krav om en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Byretten: en opsigelsessag
På trods af at medarbejderen først sagde sin stilling som butiksassistent op efter sagsanlægget i forbindelse med, at hendes barsel ophørte, mente Retten i Aarhus, at sagen skulle bedømmes efter ligebehandlingslovens § 9 som en opsigelse.

Byretten fandt, at virksomheden ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket ved virksomhedens beslutning om ikke at tilbyde medarbejderen en permanent stilling som butikschef. Retten tilkendte derfor medarbejderen en godtgørelse beregnet som ni gange differencen mellem hendes løn som butikschef og hendes løn som butiksassistent, i alt ca. 67.000 kr.

Samtidig blev virksomheden pålagt at betale sagsomkostninger på 43.000 kr.

Landsrettens afgørelse
Dansk Erhverv anbefalede virksomheden at anke sagen til landsretten, da byrettens afgørelse var i strid med retspraksis fra Højesteret.

Under ankesagen erklærede virksomheden sig enig i, at den ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket ved beslutningen om ikke at tilbyde medarbejderen en permanent stilling som butikschef, og at der derfor tilkom medarbejderen en godtgørelse på 25.000 kr., som virksomheden valgte at betale.

Vestre Landsret var enig med Dansk Erhverv i, at sagen skulle bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 – og ikke efter § 9 som en opsigelse – og at der alene tilkom medarbejderen en godtgørelse på 25.000 kr. Landsretten besluttede også at ophæve sagens omkostninger. Derved sparede virksomheden ca. 85.000 kr. sammenlignet med byrettens afgørelse.

Dansk Erhverv bemærker
Dansk Erhverv er tilfreds med, at Vestre Landsret har genbekræftet, at sager om manglende forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse eller manglende tilbud om fastansættelse skal bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 – og ikke efter lovens § 9.

Endvidere slår landsretten fast, at en godtgørelse for krænkelse af ligebehandlingslovens § 2, jf. § 14, som udgangspunkt skal udmåles til 25.000 kr.

Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål til sager om krænkelse af ligebehandlingsloven, eller hvis din virksomhed er blevet mødt med et krav om en højere godtgørelse i en tilsvarende sag.

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets dom af 6. oktober 2022 i Sag BS-5719/2022-VLR.