Gode råd til at undgå indbrud i varebiler
29. november 2022
Der er for tiden mange indbrud i varebiler særligt på Sjælland. Midt – og Vestsjællands Politi har derfor udarbejdet flyers med gode råd til at undgå indbrud i varebiler.
Der er for tiden mange indbrud i varebiler. Problemet er særligt stort på Sjælland. Derfor har Midt – og Vestsjællands Politi udarbejdet en flyer med gode råd til, hvordan man undgår indbrud i varebiler.
De gode råd er følgende:
- Sørg for at varerummet ikke kan åbnes fra førerkabinen.
- Sørg for, at man ikke kan kigge ind i varerummet udefra.
- Undgå at parkere/efterlade varevognen på øde, mørke steder uden trafik.
- Sæt klistermærker på din varebil, hvor det står, at værktøjet er mærket – både på dansk og engelsk.
- Installer sikringsudstyr for eksempel:
- Vinduesgitre
- Cylinderlås, der er uafhængig, stærk og ikke kan dirkes op.
- En indvendig sikkerhedslås.
- Forstærkning på døre mod nedbukning.
- Teknisk sikring til bagdøren – monteres på trækkrogen.
- Alarm i varerum der aktiveres, så snart døren åbnes.
Gode råd i forhold til at sikre ens værktøj:
- Benyt GPS-tracking – indbygget sporing i værktøj.
- Mærk dit værktøj, så kan politiet finde ejeren, hvis værktøjet er stjålet.
- Synligt - med et gravørsæt
- Usynligt - DNA-mærkning (kan købes på nettet eller i byggemarkeder)
- Ved indbrud – fortæl politiet at dit værktøj er mærket.
- Parker så det er besværligt at komme til varevognens side- og bagdøre.
- Hav en ajourført liste over dit værktøj med mærke, serienummer mv.
- Undgå så vidt muligt at opbevare kostbart værktøj og udstyr i bilen, når du er på ferie.
Kontakt

Transport
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur