E-handelstjekket: Sådan gør din netbutik bedre
Erhvervsstyrelsens nye e-handelstjek giver dig gode råd til mulige forbedringer af din webshop, som du så kan sammenligne med konkurrenter.
E-handelstjekket er en ny service, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv samt en række virksomheder. Formålet er at styrke danske virksomheders kompetencer inden for e-handel. Tjekket er især målrettet mindre virksomheder, der driver egen webshop.
Det tager kun 5 minutter at gennemføre tjekket, der tager dig igennem temaerne:
- kundeoplevelse
- lager fragt og betaling
- markedsføring
- salg til udlandet
I e-handelstjekket besvarer du en række spørgsmål og får bagefter et overblik med gode råd, som du kan bruge i dit videre arbejde med din e-handel. Du kan sammenligne dit resultat med andre virksomheder i udvalgte brancher og se, hvordan du placerer dig i forhold til dine konkurrenter.
Find e-handelstjekket på Virksomhedsguidens temaside om online salg