Gemt

Fornyelse af Landsoverenskomst for social- og sundhedsvikarer mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA – Fag og Arbejde

17. april 2023

Den 15. marts 2023 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA indgået aftale om forny-else af Landsoverenskomsten for social- og sundhedsvikarer for en 2-årig periode.


Overenskomsten indgår som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Mæglingsforslaget skal herefter godkendes på hhv. ar-bejdsgiver- og lønmodtagerside, hvor lønmodtagerorganisationerne sædvanligvis sender resulta-tet til afstemning blandt medlemmerne.

Regulering af løn mv. og ikrafttræden af ændringer
Overenskomsten er således ikke endeligt vedtaget endnu, hvorfor vikarbureauerne skal følge den gældende landsoverenskomst for 2020-2023, frem til mæglingsforslaget er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2023, når overenskomsten er endeligt vedtaget. Afstemning om mæglingsforslaget forventes afsluttet i april 2023.

Bemærk, at en række ændringer i overenskomsten er aftalt med en senere ikrafttrædelsesdato end 1. marts 2023. Ikrafttrædelsesdatoerne er indskrevet nedenfor ved gennemgangen af de enkelte elementer ved overenskomstfornyelsen. 

Nedenfor følger en kort gennemgang af de mest fremtrædende punkter ved aftalens fornyelse.