Spring til indhold

Se billederne: Sådan blev Velfærdsrådets anbefalinger taget imod

26. april 2023

Politikere og velfærdssamfundets aktører er rørende enige: Der er brug for samarbejde og handling for at løse velfærdssamfundets udfordringer. Det blev gjort klart, da Velfærdsrådet lancerede sine 12 anbefalinger til en stor lanceringskonference på Børsen, hvor rygmærkerne var kylet væk for at finde fælles løsninger.

Solen var kun lige stået op, da Benedikte Kier som den ene halvdel af Velfærdsrådets formandskab mandag morgen tonede frem i morgenfladen på TV2 News for at fortælle om de 12 anbefalinger, Velfærdsrådet samme dag lancerede til en stor konference i Børssalen.

12 anbefalinger, som 33 aktører fra velfærdens maskinrum i samarbejde har udviklet i løbet af det seneste år for at løse centrale udfordringer i velfærdssamfundet.

”Man skal stå tidligt op, hvis udfordringerne i vores velfærdssamfund skal løses,” som Benedikte Kier samme dag skrev på LinkedIn.

Heldigvis var det ikke kun tidligt om morgenen, Velfærdsrådets arbejde blev taget imod med stor interesse, dagen igennem blev de 12 anbefalinger præsenteret, debatteret og synliggjort til en stor lanceringskonference på Børsen med deltagelse af blandt andre ældreminister Mette Kierkgaard (M).

”Jeg tror, det er en pointe, at vi skal sætte rigtig meget skub på alle områder, som er anbefalet. Det er rigtig store udfordringer, vi står overfor, så der er ingen lette løsninger eller en ting, der kan løse det, men vi skal kigge alle anbefalinger igennem,” sagde hun.

Et stort samlet fokus skal på den måde være med til at løse de store udfordringer, som presser velfærdssamfundet nu og i fremtiden.

”Jeg ser i virkeligheden tre udfordringer som de største: Mangel på arbejdskraft. Et velfærdsstats-styresystem, der er sandet til. Risikoen for at få et A og et B-hold,” sagde Mette Kierkgaard.”

Humlebier og frisættelse

Fra oppositionen deltog den konservative leder Søren Pape og leder af Radikale Venstre Martin Lidegaard, som begge roste Velfærdsrådet for det vigtige samarbejde.

Til gengæld erkendte de, at mange af udfordringerne ikke er nye, men forsøgt løst gennem en række politiske tiltag i løbet af de seneste mange år. Martin Lidegaard huskede, hvordan skiftende regeringer tidligere har gjort forsøget uden held, og hvordan mange nu frygter for velfærens fremtid.

"Vi er i en situation, hvor jeg tror, det står klart for alle, at hvis ikke vi gør noget, går det ikke," sagde han.

Søren Pape sammenlignede velfærdssamfundet med humlebien, der ikke ved, den ikke burde kunne flyve, men som ved nærmere undersøgelser viser sig at være en toptunet og yderst agil maskine.

Derfor understregede han også, at det er vigtigt med en fordomsfri samtale om, hvad det offentlige, private og civilsamfundet kan løse opgaven sammen.

"Vi skal derhen, hvor vi er enige om, hvad der er velfærd, og hvad der er en udgift eller slet og ret bøvl," sagde han.

Ingen rygmærker i samarbejdslokalet

I løbet af hele mandag formiddag var der rift om formandskabets tid, og dermed havde både Benedikte Kiær og Jens Kramer Mikkelsen travlt med at være både det ene og det andet sted. Ikke desto mindre var humøret højt oven på præsentationen af et års frugtbart samarbejde.

”Jeg synes, det har været berigende at være en del af den her proces, hvor vi har lagt rygmærkerne, når vi er gået ind i lokalet og ikke har tænkt på, om vi repræsenterede Danske Regioner eller en faglig organisation eller udbyder af det ene eller andet. Det har været meget, meget berigende,” sagde Jens Kramer Mikkelsen.

Budskabet for både samarbejdet og løsningen af de mange udfordringer er ikke, at det er en privatiseringsøvelse eller en kommunaliseringsøvelse, som Jens Kramer Mikkelsen udtrykte det, men derimod at der er brug for en samarbejdsøvelse.  

”Hovedbudskabet er også, at der behov for mod. At der er behov for tillid til Velfærdsdanmark, og at der er behov for, at vi i fællesskab får lov til at komme med løsninger, der er endnu bedre for de borgere, der har behov for hjælp, og sådan set kan imødekomme de udfordringer, vi står overfor med alt for få, der arbejder med velfærdsområderne og alt for mange, der har det skidt og derfor har behov for hjælp,” tilføjede Benedikte Kier.

Se fotos fra lanceringen af Velfærdsrådets anbefalinger

Velfærdsråd formandskab.jpg

For Velfærdsrådet formandskab bestående af Benedikte Kiær og Jens Kramer Mikkelsen var der et spotlys at træde ind i alle vegne mandag, hvor de sammen kunne præsentere Velfærdsrådets 12 konkrete anbefalinger til et stærkere velfærdssamfund.

Velfærdsråd Brian Mikkelsen.jpg

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, kunne byde velkommen til de mange fremmødte i Børssalen, som var med til at fejre lanceringen af Velfærdsrådets anbefalinger.

Formiddagen igennem blev der lyttet til analyser af velfærdssamfundets nuværende og kommende udfordringer, og hvordan udfordringerne kan løses gennem samarbejde på tværs af det offentlige, det private, selvejende institutioner og civilsamfundet.

Velfærdsråd ældreminister Mette Kierkgaard.jpg

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) tog imod Velfærdsrådets anbefalinger med stor ros og understregede, at der er behov for at kigge på alle parametre for at forbedre hverdagen for både ansatte og brugere af velfærdssamfundet.

I sin tale understregede hun, at en gennemgribende frisættelse af den offentlige sektor er vigtig for regeringen: “Alle ældre skal have et liv med livsglæde. Men det er forskelligt, hvad der skaber livsglæde. Derfor er det vigtigt, at velfærdssamfundet kan levere skræddersyede løsninger.”

 

Velfærdsråd Christian Rabjerg Madsen.jpg

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, lagde vægt på, at der er behov for udvikling af velfærdsuddannelserne. ”Der er færre og færre, der søger de uddannelser, som er afgørende for, at vi i fremtiden kan levere en god velfærd,” sagde han.

 

Velfærdsråd Pape.jpg

Søren Pape, leder af Det Konservative Folkeparti, kaldte udfordringerne i velfærdssamfundet for en test af fællesskabet. Han roste Velfærdsrådet for en fordomsfri samtale og håbede på, at den politiske debat om at forbedre velfærden ikke ville foregå i skyttegrave.

 

Velfærdsråd Martin Lidegaard.jpg

”Vi er i en situation, hvor det står klart for alle, at hvis ikke vi gør noget, går det ikke,” sagde Martin Lidegaard, formand for Radikale Venstre. Han pegede blandt andet på samarbejde mellem offentlige og private aktører, teknologi og et bedre dataflow mellem velfærdsaktører som en del af løsningen.

 

Velfærdsråd tre medlemmer.jpg

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Ulrik Ahrendt-Jensen, direktør for OK-fonden, var sammen på scenen, hvor de fortalte om de udfordringer, de møder i dag og forbereder sig på at møde i fremtiden. De talte blandt andet om at favne de svageste grupper i samfundet.

Ninna Thomsen: “De svageste grupper har ofte sværere ved at finde rundt i systemet. De farer nemmere vild og giver nemmere op. Ofte tør de ikke at tage imod hjælp, fordi de er bange for konsekvenserne – bliver deres barn taget fra dem, mister de indkomst, etc.”

Torben Möger Pedersen: “I takt med at flere bliver selvgjorte, blandt andet takket være digitaliseringen, frigives der ressourcer til de svageste grupper.”

 

Velfærdsråd panel2.jpg

Torben Hollmann, chef for sundhed og ældre i Næstved Kommune, Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør for Danmarks Almene Boliger BL, og Jytte Vadmand Adelmark, direktør i Tryg, gav indblik i de mange gode samarbejder, der allerede i dag er mellem forskellige velfærdsaktører.

Torben Hollmann lagde vægt på, at vi alle har et ansvar for hinandens velfærd og tryghed: “Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden i stedet for straks at ringe til kommunen. Hvis Hr. Hansen falder nede i Netto, så følg ham hjem, medmindre han har brækket noget. Hvis du ikke har set naboen i tre dage, så gå ind og bank på døren og se, om hun er okay.”

 

Velfærdsråd medlemmer.jpg

Selvom der ikke var plads til alle 33 på scenen, var medlemmerne af Velfærdsrådet repræsenteret i Børssalen, hvor de fulgte diskussionen på scenen og var med til at fejre lanceringen af de 12 anbefalinger, som blev taget vel imod af de fremmødte politikere og publikummer.

 

Velfærdsrådet News Jens Kramer.jpg

TV 2 News dækkede lanceringen af Velfærdsrådets anbefalinger. 

Velfærdsrådet 2023

Velfærdsrådets lancering: 12 anbefalinger til et stærkt velfærdssamfund i fremtiden

Mandag præsenterede Velfærdsrådet sine 12 anbefalinger, der skal sikre, at vi i fremtiden kan få den hjælp, vi har brug for. Velfærdsrådet består af 33 deltagere på tværs af det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet med Jens Kramer Mikkelsen og Benedikte Kiær i spidsen.

Koncerndirektør i PFA: 10 friplejehjem skal være med til at sikre det gode seniorliv

I 2030 vil Danmark mangle omkring 30.000 plejehjemspladser. Den udfordring vil PFA bidrage til at løse, og pensionsselskabet har derfor indgået en aftale med OK-Fonden om at etablere 10 friplejehjem

Danske Handicaporganisationer: Handicappede spiller en vigtig rolle på arbejdsmarkedet

Flere handicappede skal ind på arbejdsmarkedet, hvor de kan bidrage med en lang række kompetencer, og her spiller offentlig-privat samarbejde en vigtig rolle. Det mener Danske Handicaporganisationer formand, Thorkild Olesen.

De gode eksempler fra hele landet

Det sker ikke af sig selv – Glad Fonden

I Glad leverer man produkter og serviceydelser inden for medier, kultur, design, catering, facility service og uddannelse. Deres mission er at sikre ytringsfrihed, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse for mennesker med primært kognitive handicap.

Indblik i tre konkrete cases - GuldBoSund

GuldBoSund har en ung mand ansat i køkkenet med både autisme og ADHD. Den unge mand er ansat 30 timer pr. uge med en mentorordning. På GuldBoSund har de også en SSH og nyuddannet ergoterapeut, der er begge er diagnosticeret med autisme. Læs mere om deres erfaringer her

Seniorer skal blive længere på ældreområdet - Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har længe haft tilbud om seniorordninger, men på trods af godt kendskab til ordningerne, har kun få social- og sundhedsmedarbejdere på ældreområdet valgt at indgå en senioraftale som alternativ til efterløn eller pension

Psykisk sårbare unge kan hjælpes og støttes til bedre almen trivsel - Headspace

Headspace er et civilsamfundstilbud, der yder anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år, der oplever udfordringer med mental sundhed. Ifølge Headspaces egen Årsrapport fra 2021 er omkring 80 pct. af de unge i uddannelse og omkring 60 pct. af de unge har tidligere modtaget hjælp fra psykolog, praktiserende læge, kommunen eller anden instans.

Patienter med kroniske sygdomme får større tryghed, færre indlæggelser og øget livskvalitet via tablet og døgnåben digital klinik

PreCare er et innovations- og forskningsprojekt, hvis formål er at udvikle og teste forebyggende og integrerede services til kronisk syge og ældre baseret på løbende opsamling af data fra både region, kommune og borger om tilstand, indsatser og resultater.

Investering i forebyggelse af ungdomshjemløshed

Aarhus Kommune har nedsat sit eget råd for sociale investeringer. Dette råd skal igangsætte sociale effektinvesteringer, som skal supplere de igangværende sociale indsatser i kommunen. Det indebærer en investering i en social indsats, som forbedrer situationen for en konkret gruppe af borgere samtidig med, at den fører til et lavere udgiftsniveau i kommunen.

Profilplejehjem i Københavns Kommune

Københavns Kommune har ni profilplejehjem, der giver mulighed for fællesskaber mellem beboere med de samme interesser. Profilplejehjemmene er med til at forebygge ensomhed og skaber flere valgmuligheder for københavnere, der flytter på plejehjem.

AI sikrer hurtigere sagsbehandling ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler

Sønderborg Kommune er klar til at tage AI-løsningen RefCase (kunstig intelligens) i brug. Den hjælper sagsbehandlerne i Team Kropsbårne hjælpemidler med hurtigere at få overblik og kunne identificere lignende sager.

Teknologiforståelse i praksis - HK Lab

Feltstudier udført af HK Lab i et samarbejde med eksterne aktører og arbejdsgivere viser, at medarbejderne gerne vil involveres, men at de er i tvivl om, hvilken viden de skal tilegne sig, og hvorfra, for at kunne det. Plus at de undervurderer deres egen viden om teknologi.

Byens almene boligorganisationer og Odense Kommune

Odense Kommune er gået foran i indsatsen for at bekæmpe hjemløshed og har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen.

Flexklinikken - Bispebjerg Hospital

Flexklinikken på Bispebjerg Hospital arbejder med at sikre en lettere adgang til og udbytte af behandling i sundhedsvæsenet samt bedre tværsektorielle overgange for socialt udsatte patienter

Investeringsstrategier i kommunerne

Flere kommuner, herunder Hjørring, Aarhus, Odense, Silkeborg, Aabenraa har høstet gevinster ved at bruge en investeringstilgang på beskæftigelsesområdet, og hvor der er styret efter resultater fremfor regler og proceskrav.

Hjerteløberordningen

Hjerteløberordningen har til formål at give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. Ordningen organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden

Mindhelper.dk

Mindhelper.dk er et online tilbud til unge, som mistrives. På Mindhelper.dk er det muligt at få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression

Digital visitation og datainfrastruktur på høreområdet

Projekterne har haft til formål at bidrage til mere effektiv og lettere udredning og deling af høredata mellem borgere, pårørende og hørefaglige aktører i både offentlig og privat regi.

Partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen

Partnerskabsaftalen betyder, at der hvert år skal tilbydes rådgivning og specialiseret støtte til omkring 600 sårbare syddanske gravide og deres familier.

Velfærdsrådets anbefalinger

Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer

Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?

Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer

Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?

Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov

Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?

Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne

Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?

Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer

Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?

Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver

Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne

Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer

Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?

Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører

Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?

Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse

Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi

Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.

Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne

Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?

Velfærd, der holder: Udfordringsbilledet for fremtidens velfærdssamfund

Fremtidens velfærdssamfund kræver nye løsninger og et meget tættere samarbejde mellem offentlige og ikke-offentlige aktører. Derfor præsenterer et råd bestående af 33 aktører her 12 anbefalinger til løsninger på centrale udfordringer i velfærdsdanmark.

Kontakt

Strategi og Projekter

Anna-Katrine Romer Vingtoft

Strategi- og transformationschef