Medlemslandene bliver enige: Nu skal de nye EU-emballagekrav forhandles på plads
I slut november kom EU-parlamentet frem til deres indstilling til forhandlingerne om en ny emballageforordning, og nu er det Rådets tur til at blive enige om en kompromistekst, Det betyder, at forhandlingerne mellem de to parter og kommissionen kan begynde. Og det kan blive en gyser.
Parlamentsvalg kan presse forhandlingerne – stadig forskelle mellem rådet og parlament
I 2024 skal EU have et nyt parlament, og den sidste plenarforsamling er i april. Derfor skal forhandlingerne være afsluttet i god tid før det, hvilket gør processen ekstremt forjaget og øger risikoen for at beslutningerne bliver presset igennem.
Der er stadig en række områder hvor de to politiske parter er et stykke fra hinanden. I november stemte parlamentet for bl.a. at fjerne et forbud mod emballage til frugt og grønt under 1,5 kg, samt en række genbrugsmål. Begge har rådet valgt at beholde, dog med enkelte ændringer. Blandt andre prioriteringer fra medlemslandene kan der fremhæves:
- Forbud mod plastemballage til frugt og grønt under 1,5 kg, med visse forbehold.
- Forbud mod brugen af engangsemballage i Horeca sektoren når der indtages mad i fx en restaurant, en bod, eller et madmarked, og der ikke er tale om take-away.
- Minimumsdesignkrav til emballagers genanvendelighed i 2028 – emballager der ikke lever op til minimumskravene må ikke markedsføres fra 2030.
- Krav om bionedbrydelige teposer og klistermærker på frugt og grønt.
- Harmoniserede mærkningskrav om emballagens sammensætning og sorteringspiktogram, med særlige krav til genbrugsemballager.
- Noget Dansk Erhverv har arbejdet længe for, er stop for salg af pantfri øl og vand i grænsebutikkerne. Det ser endelig ud til at bliv løst via emballageforordningen.
⇒ Læs mere her: Slut med de konkurrenceforvridende regler? Miljøministeren vil have pant på de tyske dåser
I det nye år begynder forhandlingerne, og det bliver en ren gyser hvordan de kommer til at falde ud. Fra Dansk Erhvervs side håber vi på, at man i forhandlingslokalet har for øje, at regler skal være nemme at implementere og efterleve. Ellers så virker de sjældent efter hensigten.
Slut med de konkurrenceforvridende regler? Miljøministeren vil have pant på de tyske dåser
Det er en sejr for både danske virksomheder og miljøet, hvis der kommer pant på de tyske dåser, som købes i grænsebutikkerne. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, som længe har kæmpet for at få ændret reglerne.
Packaging and packaging waste: Council adopts its negotiating position on new rules for more sustainable packaging in the EU
The Council has reached an agreement ('general approach') on a proposal for a regulation on packaging and packaging waste. The aim is to tackle the increase in packaging waste generated in the EU, while harmonising the internal market for packaging and boosting the circular economy.
Kontakt

Miljø
Andreas Hastrup Clemmensen
Fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager