Gemt

DM i Skills 2023: Danmarks bedste elever i 45 fag

07. februar 2023

280 deltagere konkurrerede i gennem tre intense dage om at blive danmarksmester i deres fag.


50.000 besøgende gæstede torsdag til lørdag DM i Skills, der blev afholdt i Fredercia Messe C. Dansk Erhverv deltog igen i år.

Siden 2011, hvor DM i Skills startede, har messen fungeret som et udstillingsvindue for de deltagende uddannelser.

Tilbage i 2011 bestod danmarksmesterskabet blot af 13 konkurrencefag og 13 demonstrationsfag, hvor besøgstallet lå på omkring 12-13.000 besøgende. I år kunne de godt 51.000 besøgende opleve 45 forskellige konkurrencefag og blive klogere på 26 demonstrationsfag.

Dansk Erhverv repræsenterer mange uddannelser

Danmarksmesterskabet bliver med andre ord kun større og større, og Dansk Erhverv repræsenterer mange af de deltagende uddannelser og brancher såsom bager -og konditoruddannelsen, hotel -og restaurationsuddannelser, transportuddannelser, handel -og detailhandelsuddannelsen, samt gourmetslagteruddannelsen. Dertil har Dansk Erhverv bidraget til fitnessuddannelsens stand, som havde verdenspremiere i år, og til handelsuddannelsens stand, hvor de besøgende kunne tale med handelselever fra nogle af Danmarks største handelsvirksomheder.  

Guldvindere 2023

  • Bager:
    Julie V. S. Kirkegaard, Bageriet Løgten v. Jan Boe Pedersen, Holstebro Uddannelsescenter

  • Konditor:
    Nicolai Brøndum, Brøndums Bageri, ZBC

  • Procesoperatør:
    Emilie Skovgaard Rasmussen, Fujifilm Diosynth Biothechnologies, ZBC,
    Morten Wurr Waldstrøm, Odsherred Forsyning, ZBC, og
    Anders Krog Jull Madsen, FLC, ZBC

  • Mediegrafiker:
    Anders Dissing Dæncker, Clipper, Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

  • Receptionist:
    Ida Bekker Poulsen, The Square, Hotel -og Restaurationsskolen

For mere info om de 45 vindere: Guldvindere fundet i 45 fag ved DM i Skills 2023 - SkillsDenmark 

 

Todelt formål med DM i skills

Der er to formål med afholdelsen af DM i Skills. For det første dyrker DM i Skills talentet og den faglige stolthed blandt de dygtigste elever. Det giver samtidigt de unge vindere mulighed for at deltage på de danske landshold og dermed deltage i både Euroskills og Worldskills. For det andet giver DM i Skills anledning til at de besøgende skoleelever, lærere og andre uddannelsesinteresserede kan opleve erhvervsuddannelserne i nogle andre rammer og udvide deres kendskab til erhvervsuddannelserne.

 

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil