;
Gemt

Re-Commerce – Hvordan introducerer man gensalg?

28. februar 2023

Dansk Erhverv samlede en række eksperter i cirkulær forretningsførelse i Børsens bibliotek for at komme nærmere et svar på netop det spørgsmål.

Den 9. Maj gentager Dansk Erhverv Re-Commerce succesen i Aarhus. Denne gang står bl.a. Spejder Sports administrerende direktør, stifter af Create2Stay og redaktøren fra Den Blå Avis på scenen. 

Tilmelding til Re-Commerce: reuse, repair, refurb, resell d. 9. maj i Aarhus

Det var et tætpakket bibliotek, der udgjorde rammerne for dagens event. Efter kaffekopperne var blevet fyldt op, bød Marie Mustelin, som er politisk konsulent hos Dansk Erhverv og har tekstilbranchen som fokusområde, dem velkommen.

Det handler om at finde de gode løsninger. De gode løsninger er dem, der faktisk har en reel effekt på reduktionen af vores aftryk, samtidigt med at de er operationelle - kan implementeres af både små og store virksomheder - og at det kan betale sig – på sigt,” udtalte Marie Mustelin, inden hun fortsatte:

”Det er og bliver udfordrende. Men det er muligt. Det er bl.a. derfor, at vi har arrangeret det her event. For at give inspiration, dele ud af viden, komme med nogle helt lavpraktiske råd og give jer muligheden for at stille spørgsmål til nogen, der allerede har taget de første skridt.”

recom3.jpg

Ordet blev derefter givet videre til Andreas Børresen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv Digital Handel, der bl.a. fortalte om en af baggrundene for dagens arrangement.

”En undersøgelse fra McKinsey viser stor tillid til, at refurb – repair – resell-markedet vil vokse eksplosivt de kommende år. Der estimeres et marked i 20230 for cirkulære forbrugervarer på mellem 400 og 640 milliarder Euro – for europæiske virksomheder. Det er en årlig vækst på cirkulære produkter mellem 10% og 15%. Faktisk estimeres det at op til hvert tredje forbrugerprodukt, der markedsføres i 2030 indenfor EU på en eller anden måde falder ind under kategorien cirkulært – dvs. bæredygtigt produceret, restaureret, gensolgt eller lejet. Så det er et spændende område med en masse udviklingspotentiale,” sagde Andreas Børresen.

Herefter var tid til, at talerne fik ordet. Det var Peder Stedal, Managing Director hos Elgiganten Denmark, der som første indtog scenen.

Elektronik og tekstiler

Tina Høgsted Svanberg, CEO hos Greenmind, Benjamin Bertelsen fra Commons, Mie Tingsager Nielsen, Environmental, Social and Corporate Governance Manager hos Konges Sløjd, og Thomas Østergaard-Geilser, medstifter af create2STAY, var også mødt op for at dele ud af deres erfaringer.

Emnerne på dagen inkluderede bl.a. rejsen fra lineær til cirkulær forretningsførelse, gensalg af forskellige typer af produkter, raparationer, køb og salg af reservedele og helt konkret hvordan man kommer i gang med den proces.

Recommerce2.jpgDet var en alsidig opstilling, og talerne fortalte både om hvad der skal til for at introducere gensalg, hvad man skal være opmærksom om, hvordan man kan overbevise ens ledelse om at det skal prioriteres, hvad der kan gå galt, og hvilke potentialer det har. Derefter blev der åbnet op for spørgsmål fra salen. 

Da arrangementet lakkede mod enden, fangede vi Peder Stedal for at høre om hans oplevelse af dagen.

”En ting er netværksdelen, men det var også spændende at høre om de udfordringer, som tekstilbranchen står med på området, der tappede ind i nogle af de tanker, som vi selv har gjort os ift., hvor vi skal udvikle videre,” sagde Peder Stedal, inden han fortsatte:

”Der var en rigtig god dynamik i snakken til paneldebatten og et engageret publikum, hvor mange var oppe og stille spørgsmål. Så jeg synes, at det var rigtig godt.”

Der er derfor endnu et arrangement om Re-Commerce i støbeskeen – det skal afholdes i maj måned; men denne gang i Aarhus. Vi kan love for at det bliver et mindst lige så spændende event, med nogle store spiller, der har besluttet sig for at investere i gensalgs-universet. 

”Først og fremmest er jeg utroligt glad for den store interesse i dette arrangement. Det er en ting, når organisationer, vidensinstitutioner og NGOér diskuterer sådan et emne, men når repræsentanter fra virksomheder møder op, sender det et signal om, at forurening og klimaforandring bliver taget seriøst og at det ikke længere handler om, om vi skal gøre noget, men hvordan.  Jeg tror ikke, at arrangementet havde fundet sted for to, måske engang et år siden. For dette emne, som jo handler om at introducere tiltag, der ikke bidrager til vækst, er nye og derfor skræmmende at italesætte og konkretisere,” udtalte Marie Mustelin.

Dansk Erhverv Digital Handel satte fokus på re-commerce tilbage i marts – log ind og læs mere her.

Kontakt

Handel

Marie Josephine Mustelin

Politisk konsulent
Digitalisering & IT

Andreas Børresen

Senior forretningsudvikler