Ny midlertidig forlængelse af aftale med Post Danmark
Den nye SVM-regering har valgt at forlænge aftalen med Post Danmark om befordringspligt ét år til udgangen af 2023.
Postaftalen fra 2016 er tidligere blevet forlænget tre gange og stod til at udløbe ved årsskiftet, men efter den nye forlængelse udløber aftalen i stedet ved udgangen af 2023.
Ifølge oplysninger fra Børsen er der tale om ca. 150 mio. kr. for 2023.
Transportministeren udtalte før jul, at der er brug for en langsigtet løsning på postområdet, der passer meget bedre til det samfund og det postmarked, vi har i dag. Ministeren agter i starten af det nye år at indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan en fremtidig og permanent løsning på befordringspligten skal se ud.
Læs mere om forlængelsen på Transportministeriets hjemmeside
Kontakt

Transport
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur