Spring til indhold

Vejledning om økologiske fødevarer er opdateret

18. januar 2023

Fødevarestyrelsen har opdateret sin vejledning om økologiske fødevarer med nyt om økologisk petfood, generelle erklæringer samt udstedelse af økologicertifikater i TRACES.

Vejledning om økologiske fødevarer blev opdateret i december 2022. Vejledningen er først og fremmest rettet mod virksomheder, der markedsfører økologiske fødevarer samt andre med særlig interesse i reglerne om økologiske fødevarer.

Læs vejledning om økologiske fødevarer mv. (december 2022)

De væsentligste ændringer i den opdaterede vejledning er følgende:

  • Afsnit 2: Opdateret tekst om økologisk petfood, da forarbejdning og mærkning af økologisk petfood vil blive fuldt ud EU-reguleret fra primo 2023.
  • Afsnit 6.3.9.1.2: Opdateret afsnit om udstedelse/kontrol af økologicertifikater i TRACES, da alle økologicertifikater udstedet af Fødevarestyrelsen vil fremgå af det nye EU-økologicertifikatsystem i TRACES fra 1. januar 2023. Hvis du som virksomhed ikke kan finde dit økologicertifikat i TRACES, eller der fremgår forkerte oplysninger, skal du henvende dig til Fødevarestyrelsen.
  • Afsnit 6.3.20: Opdateret afsnit om den generelle erklæring gengivet i bilag 2, som alle økologicertificerede virksomheder skal underskrive. Erklæringen skal desuden foreligge i underskrevet form på virksomheden, og fremvises ved kontrol. Det er ikke længere nødvendigt, at den optages i økologirapporten.

Se evt. Fødevarestyrelsens hjemmeside for nyt om seneste ændringer i vejledningen.

Bemærkninger til vejledning om økologiske fødevarer
Vejledning om økologiske fødevarer sendes ikke i høring, men Fødevarestyrelsen modtager gerne bemærkninger løbende. Vejledningen bliver justeret efter behov, bl.a. på baggrund af de indko​mne bemærkninger.

Evt. bemærkninger kan sendes til okologi@fvst .dk.

Kontakt

Handel

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer