;
Gemt

Større risiko for CEO-svindel i ferietider

12. juli 2023

Mange frivillige foreninger bliver udsat for såkaldt CEO-svindel i øjeblikket. Svindlen kan også ramme virksomheder og have enorme økonomiske konsekvenser. Derfor opfordrer NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) til at man i øjeblikket er særligt opmærksom og kritisk. 

Ferietid betyder for mange foreninger og virksomheder en større mængde forsøg på CEO-svindel. Tricket går ud på, at en svindler sender en mail til foreningens eller virksomhedens kasserer, bogholder eller tilsvarende og giver sig ud for at være direktøren eller formanden. Her beder svindleren så kassereren om at overføre penge til en udenlandsk konto eller købe et gavekort til iTunes.  

Foreninger kan især være udsatte, idet de oftest er drevet af frivillige, men også virksomheder skal være opmærksomme på truslen, særligt her i ferieperioden, hvor man måske tænker mindre over, at de normale arbejdsgange pludselig ændrer sig.  

Uopfordret kontakt fra den øverste ledelse 
Hvis man som medarbejder pludselig modtager uopfordret mail- eller telefonkontakt fra ledelsen, særligt den øvre ledelse, som man ikke normalt er i kontakt med, skal man være ekstra opmærksom. Opgaven fremstår ofte som værende af hastende karakter, og i modstrid med interne procedurer. Her er det vigtigt at holde fast i de aftalte procedurer.  

Som virksomhed er det vigtigt, at man holder sine medarbejdere informerede om denne trussel. Man kan læse mere information om CEO-svindel hos NSK.   

 

imageyqqu.png

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil