E-handelsanalysen maj 2023: Forbrugerne sænker forventningerne til forbruget
Hver fjerde dansker, der e-handler, klikkede køb mindst en gang om ugen i maj. Samtidig sænker forbrugerne forventningerne til fremtidens køb en smule. Det viser Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for maj.
Mens en del haveejere går og spejder efter regn, går en del e-handlere formentlig også og håber på lidt flere købeglade kunder.
De skal dog ikke sætte næsen alt for højt op.
Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for maj viser nemlig, at forbrugerne faktisk sænker deres forventninger til fremtidens e-handel.
16,2% af forbrugerne forventer at købe mere på nettet de kommende 12 måneder, mens 11,5% omvendt forventer at købe mindre, og dermed forventer netto 4,7% at handle mere de kommende 12 måneder ift. det foregående år. I gennemsnit har der været 5% netto positive set over de seneste 12 måneder og dermed er forventningerne på 4,7% marginalt lavere.
Flere køb på telefonen
Netbutikkerne kan dog glæde sig over, at forbrugeren har været ret flittige til at handle i maj. Godt og vel halvdelen af danskerne (52%) handlede online i løbet af den seneste uge i maj, hvilket er nogenlunde det samme som i april måned. Andelen, der har handlet mindst en gang om ugen er på 24%, mod 20% i april.
Analysen viser også, at vejret måske har fået flere til at handle fra haven eller stranden. Smartphone ligger noget foran desktop i maj måned i forhold til andel af konverteringer. Smartphone står således bag 45% af handlerne mod 37% på desktop.
Dødt løb mellem app og kort
Der er dødt løb mellem betalingskort og betalingsapp i maj måned, som begge står for 4 ud af 10 betalinger. Ift. 2022 har betalingskortet dog oplevet en tilbagegang på 9 %-point, mens betalingsapps er gået 4 %-point frem. Det skal bemærkes, at der ligger et kort bag app-betalingen.
Log ind og hent hele vores E-handelsanalyse, hvor der denne gang er fokus på liveshopping.
Du skal være logget ind for at få adgang til artiklen
Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.
Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.
Kontakt


Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent