Ny vejledning: Alkoholreklamenævnet skærper sin indsats målrettet børn og unge
Alkoholreklamenævnet indskærper over for erhvervsdrivende, at de under ingen omstændigheder må markedsføre alkohol over for børn og unge – hverken direkte eller indirekte. Derfor skal der anvendes et forsigtighedsprincip, når målgruppen aldersmæssigt ligger tæt på 18 år.
Alkoholreklamenævnet har opdateret sit vejledningsmateriale til barer, diskoteker, kommunikationsbureauer, influenter etc., og her fremgår det tydeligt, at markedsføring af alkohol f.eks. ikke må finde sted på ungdomsuddannelsessteder eller målrettes studenter.
”Vi opfordrer de erhvervsdrivende til at være ekstra opmærksomme, når deres målgruppe ligger omkring 18 år, fx 15-21 år. Alkoholreklamenævnets retningslinjer opererer ikke med en skarp 18 års grænse, og derfor må markedsføring af alkohol ikke rettes mod elever på gymnasier, selvom de er fyldt 18 år. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt at stemple markedsføringen med ”18+”. Al markedsføring af alkohol målrettet gymnasie- og handelsskoleelever – også kommende studenter – er omfattet af Alkoholreklamenævnets markedsføringsforbud, siger Alkoholreklamenævnets forperson, Marlene Winther Plas”
Børn og unge er en særlig sårbar gruppe, som ikke hører sammen med alkohol. Det er derfor et område, som Alkoholreklamenævnet prioriterer særdeles højt. Sager, som vedrører en formodet strafbelagt overtrædelse af markedsføringslovens § 11, stk. 2, om forbud mod markedsføring af alkohol målrettet børn og unge, oversendes til Forbrugerombudsmanden.
Kontakt

Handel
Martin Jørgensen
Advokat & Fagchef for Markedsføringsret