Ny vejledning om brandsikring af større oplag af litium-ion-batterier og BESS
Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om brandsikring, som kan hjælpe virksomheder og andre, der ønsker indsigt i, hvordan større oplag af litium-ion-batterier og BESS (Battery Energy Storage Systems) bør brandsikres.
Beredskabsstyrelsen melder om stigende efterspørgsel efter viden om brandmæssige udfordringer og sikkerhedstiltag. Derfor har man udarbejdet en ny vejledning, der som udgangspunkt er et fagligt værktøj til de kommunale redningsberedskaber, men også er beregnet til brug for virksomheder og andre, der ønsker viden på området.
Vejledningen indeholder forslag til tiltag, der optimerer redningsberedskabets indsatsmuligheder. Hvis du som virksomhed har store oplagringer af litium-ion-batterier eller opstiller større BESS kan den nye vejledning altså hjælpe til med, at du overholder retningslinjerne. Vejledningen indeholder råd om både placering, håndtering, egenkontrol samt opladningsgrad og spænding.
Vejledningen kan læses i sin helhed på beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Kontakt

Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed