ATL-overenskomsten: Forlig på godstransportområdet
Forliget på ATLs område tager i afsæt i gennembrudsforliget på normallønsområdet, og vil danne rammen for forhandlingerne om en ny DTL-A overenskomst. Dansk Erhverv er i den forbindelse ved at analysere de forskellige elementer fra forliget.
De væsentligste hovedelementer fra ATL forliget om en to-årig overenskomst:
- Den normale timeløn forhøjes med 6 kr. pr. time pr. 1. marts 2023 og med 5,75 kr. pr. time pr. 1. marts 2024.
- Overarbejdssatser forhøjes med 3,5 pct. i 2023 og 3 pct. i 2024.
- Forskudttidstillæg reguleres med 4,5 pct. pr. 1. marts 2023 og med 3,5 pct. pr. 1. marts 2024.
- Holddriftstillæg reguleres med 4,5 pct. pr. 1. marts 2023 og med 3,5 pct. pr. 1. marts 2024.
- Betalingssatserne til lærlinge reguleres med 4,5 pct. pr. 1. marts 2023 og med 3,5 pct. pr. 1. marts 2024.
- Garantibetalingen for eksportchauffører forhøjes til 18.200 kr. pr. 1. juni 2023.
- Bidrag til særlig opsparing reguleres med 2 pct. pr. 1. marts 2024 og der indføres et nyt særligt løntillæg pr. 1. juli 2023 (se nedenfor).
- Arbejdsgivers pensionsbidrag forhøjes med 2 pct. pr. 1. juni 2023 fra 8 til 10 pct., mens medarbejderens bidrag ændres fra 4 til 2 pct. Den samlede pensionsindbetaling vedbliver således med at være 12 pct.
- 4 ugers ekstra orlov med løn i forbindelse med barsel, hvoraf 2 uger er øremærket til far/medmor og mens de resterede 2 uger kan fordeles mellem forældrene. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.
- Tilskuddet fra kompetenceudviklingsfonden ændres fra 85 pct. til 100 pct. ved selvvalgt uddannelse.
Dele af særlig opsparing bliver til et nyt løntillæg
Fra den 1. juli 2023 udbetales 3 pct. af de 7 pct. i særlig opsparing i stedet som et særligt løntillæg. Særlig opsparing stiger 1. marts 2024 med yderligere 2 pct. af den ferieberettigende løn, men de 2 pct. konverteres på ATL-overenskomsten i stedet til en yderligere forhøjelse af det særlige tillæg. Medarbejderens særlige opsparing er herefter 4 pct. og de øvrige 5 pct. er konverteret til et løntillæg. Hvis den enkelte medarbejder selv ønsker det, kan løntillægget ændres til særlig opsparing.