Gemt

Forslag til ændring af lov om arbejdsskadesikring er blevet fremsat

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - 27. oktober 2023

På baggrund af ”Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem” er der fremsat et lovforslag, som skal revidere arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget lægger bl.a. op til en ny forsikringspligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale, hvilket giver anledning til bekymring. 

 

Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem

Regeringen og aftalepartierne har indgået en aftale om at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer med det formål at forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, forbedre sagsbehandlingstiderne og øge erstatningsniveauet.

Dansk Erhverv er overordnet tilfreds med aftalen, der har fokus på at få sagsbehandlingstiderne ned og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Aftalen har dog også tidsler, bl.a. stor usikkerhed om gennemslag på de positive effekter af reformen og indførelsen af en ret til en særlig uddannelsesgodtgørelse. Herudover indføres en ny voldsskadeforsikring, som er gået fra at være frivillig til nu at være en pligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale, hviket bryder med arbejdsskadeforsikringens principper.

Du kan læse aftalen her.

Ny forsikringspligt for visse arbejdsgivere

I det fremsatte lovforslag lægges der op til at indføre en ny voldsskadesforsikring, som skal dække erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, når en ansat har været udsat for vold, trusler og andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, som de drager omsorg for.

I lovforslaget er det beskrevet, at pligten til at tegne forsikring som udgangspunkt skal omfatte arbejdsgivere inden for det sociale område, ældreområdet, psykiatrien og visse undervisningsinstitutioner. Det forventes at dreje sig om bl.a. døgninstitutioner, bosteder, plejehjem, den regionale psykiatri, specialskoler, institutioner med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og institutioner, hvor der foregår specialundervisning for voksne. Øvrige arbejdsgivere kan vælge at tegne en voldsskadeforsikring.

Formålet med lovforslaget er at give ansatte, der bliver udsat for vold, en lettere adgang til fuld erstatning og godtgørelse, dvs. efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Det gælder fx godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, som ikke ydes efter arbejdsskadesikringsloven.

Herudover lægges der op til, at den nye voldsskadeforsikring også skal dække de hændelser, som i dag behandles efter offererstatningsloven. I dag kan en ansat, som har været udsat for vold, få erstatning efter offererstatningsloven, hvis der er tale om en situation med skadevolder, som har begået en handling, der udgør en straffelovsovertrædelse. For at kunne få erstatning efter offererstatningsloven, skal hændelsen som udgangspunkt anmeldes til politiet, hvilket aftaleparterne vurderer kan sætte medarbejderne i et etisk dilemma, der kan medføre, at de ansatte ikke får den erstatning, som de kan være berettigede til.

Dansk Erhverv bemærker

Dansk Erhverv ser den nye forsikringspligt som problematisk. Der er tale om en forsikring, som skal dække tilskadekomst, der er forårsaget af en skadevolder, som ikke er arbejdsgiveren. Dette er et brud på et af de helt grundlæggende principper i arbejdsskadeforsikringsreglerne.

En arbejdsgiver kan i forvejen være ansvarlig efter erstatningsansvarsloven, hvis de ikke har efterlevet deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtigelse om at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at visse arbejdsgivere, der har efterlevet deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtigelse, alligevel betragtes som et pligtsubjekt i erstatningssager med vold mv. Dansk Erhverv følger derfor lovarbejdet tæt.

Den nye forsikring skal dække hændelser, der allerede i dag dækkes efter offererstatningsloven. Det betyder, at staten vælter sine udgifter over på arbejdsgiverne uden saglige argumenter.

Dansk Erhverv følger op på behandlingen af lovforslaget.