Arbejdsgiver var ikke erstatningsansvarlig for en medarbejders belastningsreaktion

En medarbejder, der arbejdede på et plejehjem, havde orienteret sin arbejdsgiver om, at der ikke var tilstrækkelig bemanding om natten, hvilket førte til, at medarbejderen fik en belastningsreaktion. Vestre Landsret slog dog fast, at arbejdsgiveren ikke var erstatningsansvarlig, fordi man havde iværksat relevante initiativer.

Sagen kort

Medarbejderen var ansat som natsygeplejerske på et plejehjem. På plejehjemmet var der én beboer, som ofte blev meget vred, hvis hun skulle vente på, at personalet hjalp andre beboere, før de kunne hjælpe hende. Medarbejderen orienterede derfor ledelsen om, at natpersonalet ikke kunne klare opgaven med den konkrete beboer samtidig med, at de skulle tage sig af de andre beboere, fordi de kunne risikere, at andre beboere fx ville ligge for længe på gulvet, eller at de fik deres medicin for sent. Natpersonalet anmodede derfor om en ekstra nattevagt, som kunne være fast tilknyttet beboeren, som krævede ekstra tilstedeværelse. Arbejdsgiveren blev herudover orienteret om, at to nattevagter oplevede symptomer på stress som følge af arbejdet med beboeren.

I forlængelse heraf foranledigede arbejdsgiveren, at aftenvagten kunne blive en halv time længere, at dagvagten kunne møde en halv time tidligere, at lederen eller souschefen ved akut behov kunne tilkaldes om natten, og at der ad hoc kunne indkaldes en fast vagt efter en konkret vurdering.

På trods heraf fik medarbejderen efterfølgende en belastningsreaktion og krævede derfor erstatning fra arbejdsgiveren.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret anså det ikke for godtgjort, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende, eller at arbejdsforholdene på plejehjemmet i øvrigt havde været af en sådan karakter, at det kunne begrunde et erstatningsansvar. Landsretten lagde vægt på, at det ikke i mødereferater eller andet skriftligt materiale var dokumenteret, at arbejdsforholdene fortsat gav symptomer på stress eller belastningsreaktioner, efter at arbejdsgiveren havde iværksat tiltag for at forbedre forholdene.

Arbejdsgiveren blev herefter frifundet for kravet om erstatning.

Dansk Erhverv bemærker

Dommen viser – i overensstemmelse med øvrig retspraksis – at når en arbejdsgiver reagerer på en orientering vedrørende arbejdsforhold, der opleves som uforsvarlige, og iværksætter relevante initiativer, og ikke bliver gjort opmærksom på, at de iværksatte initiativer ikke har ønskede effekt, er det ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende, selvom en medarbejder får en arbejdsbetinget lidelse.

Kontakt Dansk Erhvervs arbejdsmiljøafdeling, hvis en medarbejder rejser krav om erstatning for en arbejdsskade.

Artiklen er baseret på Vestre Landsrets dom af 29. juni 2023 i BS-21287/2022-VLR