Urimelig kort frist til at fremsende lægeerklæring

En arbejdsgiver havde ikke givet en medarbejder en rimelig frist til at fremsende en lægeerklæring, og kunne ifølge Vestre Landsret derfor ikke bortvise medarbejderen som følge af ulovligt fravær.

Sagen kort

Sagen handlede om en projektleder, der i maj 2020 blev opsagt fra sin stilling. I forbindelse med opsigelsen blev der den 30. maj 2020 indgået en fratrædelsesaftale, hvorefter projektlederen ville blive fristillet i opsigelsesperioden efter overdragelse af sine arbejdsopgaver. Dette skulle senest fredag den 5. juni 2020 (grundlovsdag).

Projektlederen sygemeldte sig dog tirsdag den 2. juni 2020 og meddelte sin arbejdsgiver, at hvis han ikke havde fået det bedre dagen efter, ville han tage til lægen. Da projektlederen ikke mødte på arbejde hverken onsdag, torsdag eller fredag, meddelte arbejdsgiveren fredag den 5. juni 2020, at projektlederen skulle fremsende en lægeerklæring gældende fra samme dag. Projektlederen orienterede mandag morgen pr. SMS sin arbejdsgiver om, at han havde fået tid hos sin læge to dage senere, og at han efterfølgende ville fremsende en lægeerklæring. Få minutter senere bortviste arbejdsgiveren projektlederen med den begrundelse, at hans fravær udgjorde ulovlig udeblivelse.

Rettens afgørelse

Projektlederens faglige organisation indbragte sagen for byretten og anførte, at der ikke var tale om ulovlig udeblivelse. Projektlederen havde forsøgt at kontakte sin egen læge om fredagen (grundlovsdag), men var blevet mødt af en telefonsvarer. Han havde mandag morgen fået en tid hos lægen kort tid efter, hvilket han havde orienteret sin arbejdsgiver om. Den faglige organisation gjorde desuden gældende, at arbejdsgiveren ikke havde angivet nogen frist for, hvornår medarbejderen skulle fremsende lægeerklæringen.

Arbejdsgiveren anførte, at han aldrig havde modtaget medarbejderens SMS om den kommende lægeaftale, og at han generelt ikke havde hørt fra projektlederen siden sygemeldingen. Arbejdsgiveren anførte desuden, at projektlederen havde en omsorgspligt over for arbejdsgiveren, og at han derfor skulle sørge for løbende at orientere om sit sygeforløb, hvilket han ikke havde gjort. Endvidere mente arbejdsgiveren, at der ved anmodningen om lægeerklæringen lå en instruks om, at medarbejderen skulle sørge for at indhente en lægeerklæring samme dag.   

Byretten fandt, at virksomheden måtte gå ud fra, at når medarbejderen ikke var mødt på arbejde den 3. juni 2020, skyldtes dette, at han fortsat var syg. Retten lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde givet nogen rimelig frist for fremsendelsen af lægeerklæringen. Bortvisningen var derfor ikke berettiget. Vestre Landsret stadfæstede efterfølgende byrettens dom.

Dansk Erhverv bemærker

Dommen illustrerer, at en arbejdsgiver bør give en sygemeldt medarbejder en rimelig frist til at indhente og fremsende en lægeerklæring. Hvad der udgør en rimelig frist, kommer an på den konkrete situation, men det er tidligere blevet fastslå i retspraksis, at otte dage i hvert fald er en rimelig frist. Arbejdsgivere bør endvidere angive, hvilke konsekvenser en manglende fremsendelse af lægeerklæringen inden for den fastsatte frist vil kunne få for medarbejderen.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmer at søge rådgivning ved spørgsmål til håndteringen af en sygemeldt medarbejder, herunder ved indhentelse af lægelig dokumentation for sygefraværet.  

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets dom af 15. maj i sag BS-11762/2022-VLR.