;
Gemt

Nye afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Betalingsmodtagere skal ophøre med at opkræve gebyr ved brug af private betalingskort

13. august 2024

Det er ikke tilladt at pålægge et betalingskortgebyr på private EU-kort. Det fastslår to nye afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i henhold til betalingsloven påbyder to virksomheder at ophøre med at opkræve gebyrer for kunders betalinger.  

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet to nye afgørelser, vedrørende to virksomheder som har overtrådt betalingsloven § 121, stk. 3 ved at pålægge gebyr på private kunders brug af betalingskort.

I begge afgørelser var baggrunden, at de to virksomheder havde pålagt et gebyr på et privatudstedt betalingskort.  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør opmærksom på, at betalingsmodtagere, fx forretninger, som udgangspunkt ikke må opkræve et gebyr for at en kunde der betaler med et privat betalingskort. Det er betalingsmodtagerens ansvar at sikre, at der ikke opkræves et ulovligt gebyr. Betalingsmodtager bør derfor kontakte sin leverandør ved tvivl om, at betalingsterminalens software er opdateret, eller om betalingsterminalen er indstillet korrekt.

Hovedreglerne for opkrævning af gebyrer:

  1. En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et privat betalingskort.
  2. Forbuddet gælder på tværs af salgskanaler, både i fysiske forretninger, e-handlen og apps.
  3. En forretning må gerne tilbyde rabatter eller lignende til kunder, der anvender bestemte korttyper

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil