Nye danske oversættelser af EU’s ESG-krav på gaden: Se dem her
Ønsker du at læse de danske udgaver af de nye bæredygtighedsstandarder og kommende regler om due diligence? Her får du adgang til den reviderede udgave af ESRS-standarderne på dansk og de nye krav i CS3D i dansk oversættelse.
EU-Kommissionen har netop offentliggjort en helt ny dansk udgave af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS).
Og det er godt nyt. For den første danske oversættelse af ESRS-standarderne, som blev sendt på gaden i november 2023, lod en del tilbage at ønske.
Det var Dansk Erhverv, FSR – danske revisorer, Dansk Industri, Forsikring og Pension og Finans Danmark bekymret for og anbefalede således erhvervsministeren at foreslå EU-Kommissionen at se på udkastet igen.
Det nye due diligence-direktiv (CS3D)
Samtidig er CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) over sommeren kommet i dansk oversættelse.
Direktivet om lovpligtig due diligence trådte i kraft i juni 2023, og de danske myndigheder har nu 2 år til at implementere det i dansk lovgivning. Vi forventer, at lovforslaget bliver fremsat i folketingsåret 2025/26.
Dansk Erhverv følger udviklingen.