Serieiværksætter roser regeringens nye iværksætterstrategi, men kommer med ét særligt ønske

Da Jakob Neua Nørgaards virksomhed blev børsnoteret, gav lagerskat ham en kæmpe skattegæld, og komplekse warrantaftaler sendte store regninger ud til medarbejdere. Nu glæder han sig over, at regeringen vil udskyde lagerskat og gøre det nemmere at uddele medarbejderaktier, men han har ét særligt ønske.

Foto: Jonathan Søe

Jakob Neua Nørgaard skulle i 2021 grave otte millioner kroner frem på mindre end et år.

For da han og de øvrige Penneo-stiftere sendte softwarevirksomheden på børsen, blev han ramt af princippet om lagerbeskatning. Det betød, at han skulle betale skat af penge, han aldrig havde haft.

Og han er ikke den eneste i det danske iværksættermiljø, der er blevet fanget i en stor skattefælde. For stort set siden reglen om lagerbeskatning blev indført i 2009, har den spændt ben for danske iværksættere, der har børsnoteret deres virksomhed.

Godt nyt for iværksættere
Men nu er der godt nyt for landets iværksættere. For regeringens nyligt lancerede iværksætterstrategi lægger op til at sløjfe lagerskatten de første fem år efter en børsnotering, så man kun beskattes af det, man rent faktisk tjener. Og det vækker stor begejstring hos Jakob Neua Nørgaard:

”Jeg synes, at det er et rigtig godt udspil. Det er især positivt, at man vil fjerne lagerskatten de første fem år efter børsnoteringen. For det går ikke, at vi har nogle skatteregler, hvor folk bliver fuldstændigt kørt over ved en børsnotering. Jeg kunne risikere at gå konkurs på baggrund af, at vi havde succes, fordi jeg skulle betale noget skat, jeg reelt ikke skylder.”

Men hvis man spørger Jakob Neua Nørgaard, bør man helt fjerne lagerskatten, så vi kan sikre, at mange flere iværksættervirksomheder lader sig børsnotere i Danmark.

”Jeg har set, hvad lagerskatten kan resultere i, så jeg vil virkelig overveje at børsnotere et selskab i Danmark igen, hvis ikke lagerskatten forsvinder helt eller perioden forlænges. For ellers er der jo mere gevinst i at sælge selskabet til en kapitalfond og lade vores hovedkontor flytte ud af landet. Og det er jo lige det, der sker for rigtig mange danske virksomheder lige nu. Det bør vi som samfund undgå,” siger han.

Dyr aftale for medarbejdere
Jakob Neua Nørgaard har gennem tiden været involveret i en række forskellige virksomheder, senest i den digitale ejendomsmæglervirksomhed Estaldo, hvor han i dag er CEO. Derfor har han også oplevet mange af de andre benspænd, som danske iværksættere står over for.  

Foruden lagerbeskatningsprincippet har han for eksempel også oplevet problemer med warrants hos både Estaldo og Penneo. Og især da Penneo blev børsnoteret.

For at tiltrække medarbejdere udstedte Penneo warrants til medarbejdere som en del af lønpakken. Dermed gav de en lidt lavere løn, men til gengæld fik medarbejdere en andel af virksomheden og dermed del i, når det går godt.

Men der var også en bagside af medaljen, for med warrantaftaler kan medarbejdere ende med en stor skatteregning. Og netop det blev en realitet for Casper Christiansen, som blev ansat hos Penneo og fik warrants som en del af lønpakken.

Helt konkret endte Casper Christiansen med et skattesmæk på 159 procent. Det betød, at han skulle betale meget mere i skat, end han reelt havde tjent.
Du kan læse meget mere om hans historie her.

Nemmere at tiltrække talent
Derfor er Jakob Neua Nørgaard også meget positiv over for, at regeringen nu gør medarbejderaktier mere attraktive og gør det nemmere at uddele dem, så iværksættervirksomheder kan tiltrække de talenter, de gerne vil.

”Jeg synes, at det er rigtig godt, at det gøres nemmere og billigere at give medarbejderaktier. For hvordan tiltrækker man én som Casper, hvis man ikke har råd til at betale ham? Det gør man ved at give ham en andel af virksomheden. Men hvis det betyder, at han bliver kørt over af skat, så er det jo ikke attraktivt at blive ansat på de vilkår,” siger han.

For når medarbejdere tager en risiko ved at gå væsentligt ned i løn og tage imod en warrantaftale, skal de også kunne få noget i den anden ende. De skal kunne få et afkast, ikke en skattegæld, påpeger han.

Ét særligt ønske
Selvom Jakob Neua Nørgaard er meget positiv over for, at regeringen vil udskyde lagerskatten, håber han samtidig, at man vil gå tilbage og rydde op hos de få, der har fået en milliongæld til staten for ordningen, der nu anerkendes for at være urimelig.

”Jeg var heldig, at jeg kunne betale pengene, fordi jeg kunne sælge mine aktier, men Gomspaces tidligere direktør Niels Buus skylder for eksempel 22 millioner kroner i skat og har omkring 1 millioner kroner i aktier. Han er gået konkurs, fordi han skylder skat penge, og det må simpelthen ikke ske,” understreger han.