Hjælpende hånd til nervøse netbutikker: Sikkerhedsstyrelsen vil i to måneder vejlede om aldersverificering fremfor at uddele bøder
Tirsdag den 1. oktober træder nyt krav til implementering af effektivt system for aldersverificering ved online salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter. Fredag den 26. september gav Sundhedsministeren en melding til mediet Detailwatch, som vil være godt nyt til nogle onlineforhandlere.
”Jeg har forståelse for, at det især for mindre webbutikker kan opleves som værende en stor opgave at skulle implementere en løsning og godt kan bruge lidt ekstra tid til at få det hele på plads,” lød det fra minsteren.
Derfor er det, i følge ministerens udtalelse, nu blevet besluttet ganske kort før deadline, at Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed, i de første to måneder efter kravet er trådt i kraft, vil have fokus på vejledning af virksomhederne, frem for udskrivning af bøder.
Kravet til et effektivt system for aldersverificering er indført med relativt kort varsel. Dansk Erhverv har kritiseret dette, fordi det er tvivlsomt, om det har efterladt tilstrækkeligt tid til at udvikle nye løsninger til aldersverificeringssystemer, så den enkelte virksomhed har haft reel mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger ud fra pris, funktionalitet og de konkrete behov.
Denne udfordring tages der formentlig ikke hånd om med de to måneders vejledning, men den nye udmelding vil dog være en hjælp for særligt de mindre virksomheder, som ikke er helt i mål med en løsning, eller virksomheder, som kan sidde med tvivl om, om den løsning, de har implementeret, er tilstrækkelig.
Se også: Fra 1. oktober skal du lave digitalt alderstjek, hvis du sælger tobak, nikotin og alkohol på nettet
Den 1. oktober 2024 vil Sikkerhedsstyrelsen føre tilsyn med, at alle webshops, der sælger tobak, nikotin og/eller alkohol til forbrugere, har et effektivt IT-system til alderskontrol. Se her, hvad du skal have styr på.
Webinar: Aldersverifikation ved online handel
I samarbejde med Signaturgruppen inviterede Dansk Erhverv til et webinar om MitID og aldersverificering. På mødet præsenteres mulighederne for at benytte MitID til aldersverificering hos netbutikker. Webinaret er målrettet netbutikker, der har fjernsalg af alkohol, tobak og nikotinprodukter – det vil sige internethandel og lignende. Se eller gense det her.
Kontakt

Politisk Sekretariat
Stine Sjølund Blok
Seniorchefkonsulent
