;
Gemt

ABAF's overenskomster er nu endeligt vedtaget

ABAF | OK 2025

Forligsmanden har meddelt, at det mæglingsforslag, som blev fremsat den 25. marts 2025, er blevet vedtaget. Det betyder, at ABAF’s nye overenskomster med ikrafttrædelse d. 1. marts 2025 nu formelt er vedtaget.

AutoBranchens ArbejdsgiverForenings (ABAF) indgåede overenskomster med Dansk Metal, Malerforbundet i Danmark og HK er nu endeligt vedtaget.

Resultatet for afstemningen om mæglingsforslaget er:

  • Ja-stemmer: 82,5 procent
  • Samlet stemmeprocent: 58,5 procent

At overenskomsterne er endeligt vedtaget betyder, at de nu er gældende. Det betyder også, at virksomhederne nu skal være opmærksomme på de overenskomstmæssige ændringer i satser og tillæg, og hvorvidt der skal ske en regulering heraf med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2025. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at flere af satsstigningerne i ABAF's overenskomster først sker pr. den 1. maj 2025.

ABAF er i fuld gang med at redigere de nye overenskomster med henblik på at få dem færdiggjort hurtigst muligt.

Så snart overenskomsterne er færdigredigeret, vil de blive lagt på ABAF's hjemmeside og herefter optrykt til bestilling.

Hvis I ønsker et fysisk eksemplar af overenskomsterne, kan I allerede nu sende en mail til Louise Flyger, sekretariatschef i ABAF, på lfl@danskerhverv.dk.  

Satsblade klar til download
ABAF har lavet en oversigt over de forskellige satser i de enkelte overenskomster, som er relevante for medlemmer af ABAF. De forskellige satser findes i de respektive overenskomster, men da de ikke er færdigredigeret endnu, har vi samlet alle reguleringer i et satsblad for hver overenskomst.

Du kan finde satsbladende her: ABAF: Overenskomster og satser

I satsbladene fremgår kun de satser, hvor der sker en ændring pr. 1. marts 2025 eller pr. 1. maj 2025.

Kontakt

Ansættelsesret - Autobranchen, Oplevelser og Service

Louise Flyger

Chefkonsulent, advokat