Arp-Hansen Hotel Group jubler over byrdelettelse: Nu bliver det lettere at tiltrække store events
Regeringen har fra fredag den 19. december fjernet de rigide krav om blandt andet erhvervsvisum og arbejdstilladelse for eventmedarbejdere. Det vækker glæde hos Arp-Hansen Hotel Group, hvor koncerndirektør Casper Puggaard ser frem til at kunne konkurrere om de vigtige events på lige vilkår.
Det bliver markant lettere at tiltrække og afholde internationale events i Danmark.
Det er konsekvensen af, at regeringen fra fredag den 19. december fritager eventbranchen for flere rigide krav – eksempelvis kravene om, at medarbejdere fra 3. lande, blandt andet USA og Storbritannien, skal søge om arbejdstilladelse og betale gebyr, når de i forbindelse med et event skal arbejde kortvarigt i Danmark.
Og det kommer til at gøre en stor forskel for branchen, forklarer Casper Puggaard, koncerndirektør i Arp-Hansen Hotel Group. Her har reglerne betydet, at flere events med en tocifret omsætning er gået til konkurrenter i andre lande. I flere tilfælde har arrangørerne forklaret, at de først igen vil overveje København, når problematikken er løst.
”Det er den heldigvis nu, hvilket betyder, at vi endelig kan genoptage dialogen med kunder med internationale events, som er kritisk vigtige for København, herunder for vores eget Tivoli Hotel & Congress Center med knap 700 værelser og en kongressal med plads til 2.400 deltagere. Her udgør internationale events op mod halvdelen af forretningen. Vi glæder os nu til en fremtid med færre aflysninger af både mellemstore og store internationale events og til igen at blive inviteret til at byde, når arrangører har hjemsted uden for EU.”
Events for milliarder ville gå tabt
Hos Dansk Erhverv er der også stor glæde over, at regeringen med Morten Dahlin i spidsen nu giver branchen en hjælpende hånd.
For de hidtidige regler har betydet, at internationale arrangører har valgt Danmark fra som eventdestination til fordel for lande som Holland, Østrig og Spanien. Resultatet er tabte erhvervsevents og dermed tabt omsætning og færre arbejdspladser. I København alene løber den årlige omsætning fra mødeturisme op i omkring 300 mio. kr., og frem mod 2030 risikerede Danmark at gå glip af events for milliarder, forklarer Lars Ramme, branchedirektør for Turisme, Kultur & Oplevelse:
”Internationale events skaber betydelig aktivitet i hele værdikæden fra hoteller og restauranter til transport, kultur og detailhandel, og derfor er det virkelig en god nyhed for branchen, at den nu kan konkurrere på lige vilkår.”
Det betyder de nye regler
De nye regler betyder, at nøglemedarbejdere i eventbranchen bliver
undtaget reglerne om arbejdstilladelse. De hidtidige regler har været omfattende, dyre og bureaukratiske: Hvert ophold har krævet et gebyr på over 6.000 kr. pr. medarbejder, midlertidige lønforhøjelser for at opfylde minimumsløn på 514.000 kr. årligt, og fysisk fremmøde til optagelse af biometri ved danske repræsentationer mv. i udlandet. Mange har været nødsaget til at søge juridisk bistand for at navigere i de komplekse regler og registreringer. Det slipper nøglemedarbejdere nu for. Fritagelsen gælder kun for indendørs erhvervsevents og opholdet må maks være 10 dage. Der skal mindst være 60 dages ophold uden for Danmark, før man igen kan benytte fritagelsen, og arrangementet skal kunne skaleres til minimum 400 deltagere.
Andre læser
Ikrafttræden endelig fastsat, så ny fritagelse kan redde internationale events: “En livline til branchen”
Efter flere års massivt pres fra erhvervet træder fritagelsen for eventbranchen nu endelig i kraft den 19. december. Med denne kan eventbranchen genoptage dialogen med samarbejdspartnere rundt om i verden, lyder det fra Dansk Erhverv.
Nu bliver det lettere at tiltrække internationale events til Danmark: ”En kæmpe sejr”
En ny politisk aftale fjerner de rigide regler om arbejdstilladelse for eventmedarbejdere, der har gjort det svært for den danske event- og turismebranche at tiltrække de internationale events, som kan sikre både branchen og Danmark milliardindtægter. Aftalen er en kæmpe sejr, forklarer tre af branchens aktører.
Dansk Erhverv: Ny aftale giver eventbranche fornyet liv
Dansk Erhverv hilser ny aftale for eventbranchen velkommen. Med aftalen kan eventbranchen genoptage dialogen med samarbejdspartnere rundt om i verden, lyder det fra Dansk Erhverv
Tæt på: Hotel Fjordgaarden har fuldt hus – men mangler faglærte
Gæsterne strømmer til Hotel Fjordgaarden, men manglen på faglærte hænder truer med at bremse væksten. Derfor har hoteldirektør Ole Olsen et opråb til politikerne: Gør det nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra nærmarkederne.
Andre tilmelder sig
Rejsebranchen: Risikovurderinger og overførsel af persondata til tredjelande
-
Medlemmer0 kr.
Årsdag 2026 for Dansk Erhverv Turisme, Kultur & Oplevelse
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr995 kr.
Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer2.995 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Kontakt
Turisme, Kultur & Oplevelse
Lars Ramme Nielsen
Branchedirektør
Turisme, Kultur & Oplevelse
Lasse Fridberg Bilstrup
Chefkonsulent