Evaluering af vejafgiften viser både skidt og kanel
En ny evaluering lavet for Sund & Bælt af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler viser, at systemet overordnet registrerer og afregner korrekt i dag efter børnesygdomme i opstartsfasen. Brugernes oplevelsen af systemet er mindre positive omkring brugervenlighed, bødeudstedelse og indsigelses- og klagebehandling af bøder, der fortsat skaber frustration blandt vognmændene
Sund & Bælt har fået gennemført en ekstern evaluering af implementeringen af kilometerafgiften for lastbiler, som trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge rapporten, der er udarbejdet af Implement Consulting Group, fungerer systemet i dag teknisk stabilt efter en række justeringer af de indledende opstartsproblemer.
Evalueringen fastslår samtidig, at når der opstår fejl, som udløser bøder, oplever vognmændene konsekvenserne som uforholdsmæssigt store. Det hænger sammen med, at de faste bøder på 9.000 kroner ikke skelner mellem bevidst snyd og tekniske problemer. De tekniske problemer kan være fejl som for eksempel udfald på boksen, tabt signal eller menneskelige fejl.
Evalueringen fremhæver flere mulige forbedringer. Blandt andet behovet for hurtigere besked til chaufførerne, når der opstår fejl, da problemer i dag typisk først opdages 10–14 dage senere, når et bødeforlæg modtages. Derudover efterlyses en differentiering af bøderne, inspireret af det tyske system, så sanktionerne bedre afspejler forseelsens karakter, og om der er tale om uagtsomme eller tekniske fejl eller bevidst omgåelse af reglerne.
Det bliver også understreget, at mere rettidig information, større gennemsigtighed i data og enklere indsigelsesprocesser kan forbedre brugernes oplevelse og reducere antallet af fejlrelaterede bøder.
Slutteligt er der anbefalinger om, at en længere indkøringsperiode havde været en fordel, hvilket er en vigtig læring forud for, at vejafgiftsordningen bliver udvidet til små lastbiler i 2027.
Læs Implement Consulting Groups evaluering herunder:
ANDRE LÆSER OGSÅ
Kæmpe fremskridt for den tunge vejtransport: 920 nye ellastbiler er på vej
En rekordstor puljeudmøntning på 287 mio. kr. gør 920 ellastbiler og over 100 laderprojekter til virkelighed. Det er et markant skridt for branchens grønne omstilling og et stærkt signal om handlekraft, mener Dansk Erhverv Transport.
Kørselsfradrag 2026: Her er de nye satser
Skatterådet har nu offentliggjort de nye satser for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse for 2026. Offentliggørelsen viser, at alle satser forhøjes i det nye år som følge af stigende omkostninger ved at eje og bruge bil.
Kontakt
Transport
Kristian Baasch Pindbo
Fagchef for tung transport