Sådan bygger Hans Knudsen Instituttet bro mellem mennesker og arbejdsmarkedet
Danmark står midt i en historisk arbejdskraftmangel, mens store grupper af mennesker stadig ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hos Hans Knudsen Instituttet arbejder de målrettet på at frigøre det potentiale gennem specialiserede indsatser, helhedsorienteret støtte og tæt samarbejde med virksomheder, kommuner og civilsamfund.
”En af de største udfordringer er den store arbejdskraftmangel blandt danske virksomheder samtidig med, at vi ikke får flere på kanten ind på arbejdsmarkedet – og i højere grad tilknytter dem, som allerede er der,” lyder det fra Ghita Wolf Andreasen, adm. direktør i Hans Knudsen Instituttet (HKI).
Derfor skal Danmark i langt højere grad bruge de ressourcer, der allerede findes. Det er netop det, HKI arbejder med bl.a. via projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden, som er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Samtidig peger HKI på det enorme potentiale i neurodivergente medarbejdere – et område, hvor mange virksomheder stadig ikke formår at skabe rammer, der fastholder medarbejderne.
”Når vi taler om neurodivergente, taler vi både om dem, der står udenfor arbejdsmarkedet – men sandelig også om dem, som er i job ofte med høje kompetencer og højt tempo. Mange af dem mistrives, ikke fordi de mangler evner, men fordi rammerne ikke passer,” siger Ghita Wolf Andreasen.
En undersøgelse om neurodivergens på arbejdsmarkedet foretaget af Hans Knudsen Instituttet viser, at 12% af arbejdsstyrken ser sig selv som neurodivergente (i denne undersøgelse defineret som ADHD eller autisme). Ud af disse overvejer 35% at sige deres job op.
Derfor er rådgivning af arbejdspladser i diversitet og inklusion en vigtig del af HKI’s arbejde:
”Ved at skabe bedre rammer for, at alle kan trives på arbejdspladsen, tilknytter vi i højere grad neurodivergente medarbejdere til arbejdspladsen og undgår belastningsreaktioner,” siger Ghita Wolf Andreasen.
Om Hans Knudsen Instituttet
Hans Knudsen Instituttet (HKI) er en erhvervsdrivende fond og socialøkonomisk virksomhed med rødder tilbage til 1872. I mere end 150 år har HKI udviklet løsninger, der hjælper mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer tættere på job og uddannelse.
HKI løser specialiserede beskæftigelses- og afklaringsforløb for kommuner, forsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover driver HKI seks STU’er (Særligt Tilrettelagt Undervisning) og rådgiver arbejdspladser om diversitet og inklusion – særligt inden for neurodiversitet. HKI udbyder herudover kurser og viden til fagprofessionelle og virksomheder.
Gode arbejdsliv for flere
At skabe gode arbejdsliv er kernen i HKI’s arbejde – uanset om det gælder en ung med særlige behov, en voksen på kanten af arbejdsmarkedet eller en neurodivergent medarbejder i job.
For HKI handler beskæftigelse samtidig om langt mere end job:
”For os handler beskæftigelse ikke kun om job, men om livskvalitet, stabilitet og deltagelse i fællesskaber,” siger Ghita Wolf Andreasen.
Målinger der gør en forskel – både for borgere, elever og virksomheder
Dokumentation og måling af effekt er et helt centralt element i HKI’s arbejde. Effekten dokumenteres gennem løbende registrering af progression, resultater, tilfredshed og trivsel for den enkelte borger eller elev.
Samtidig understøtter dokumentationen HKI’s samarbejde med virksomheder om social bæredygtighed, hvor viden om den samfundsmæssige effekt bruges til at kvalificere arbejdet med deres ESG-mål.
Et konkret eksempel er, at HKI på deres STU’er måler på elevernes trivsel. Mange elever kommer med massiv skolevægring i bagagen, og derfor er det afgørende at kunne følge netop denne udvikling.
”Vores trivselsmåling er generelt høj på STU, og er i år steget fra gns. 7,8 i januar til 8,3 i oktober,” fortæller Ghita Wolf Andreasen.
Den systematiske tilgang gør det muligt for HKI at reagere tidligt og målrettet, hvis der opstår trivselsproblemer på en af STU’erne.
Ungt fokus
Som partner i Ungeløftet arbejder Hans Knudsen Instituttet med specialiserede indsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte unges livssituation. HKI påpeger, at næsten halvdelen af de 45.000 unge i Ungeløftets målgruppe har én eller flere samtidige psykiske udfordringer – fx ADHD eller autisme.
”Og derfor virker standardforløb sjældent,” understreger Ghita Wolf Andreasen.
Nogle unge i målgruppen er også længere tid om at blive modne, parate og selvbevidste nok til voksenlivet og kræver mere struktur og guidning.
Dét, der virker ifølge HKI, er redskaber, der er udviklet specifikt til målgruppen. Det gælder forløb, der styrker selvforståelsen, forløb der behandler angst, samt individuelle tilpasninger i både beskæftigelse og uddannelse.
HKI’s erfaring er, at unge lykkes, når kravene afstemmes, så de oplever progression frem for nederlag. Her er praktikforløb, mestringstræning, psykoedukation og tidlige brobygninger til virksomheder ofte afgørende indsatser i udviklingen.
For HKI er faldgruben dermed tydelig: kortsigtede eller for systemstyrede indsatser, hvor samme tilgang og indsats tilbydes alle.
”Hvis tempoet presses, eller samarbejdet mellem aktører halter, mister de unge fodfæste” lyder det fra Ghita Wolf Andreasen.
Derfor er stærke samarbejder mellem kommuner, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund ifølge HKI afgørende for at skabe varige løsninger for de unge.
Ambitionen: At flytte noget dér, hvor behovet er størst
Danmark står med markante udfordringer: flere unge og voksne med komplekse psykiske og sociale problemstillinger, stigende mistrivsel, virksomheder med akut arbejdskraftmangel og arbejdspladser, der efterspørger hjælp til at lykkes med inklusion og diversitet.
Det er netop disse udfordringer, Hans Knudsen Instituttet arbejder for at løse.
Og retningen er klar:
”Vi ønsker at være en tydelig spiller i udviklingen af fremtidens velfærd - hvor socialt ansvar, beskæftigelse og partnerskaber tænkes sammen,” afslutter Ghita Wolf Andreasen, adm. direktør i Hans Knudsen Instituttet.
Kontakt
