Ikrafttræden endelig fastsat, så ny fritagelse kan redde internationale events: “En livline til branchen”
Efter flere års massivt pres fra erhvervet træder fritagelsen for eventbranchen nu endelig i kraft den 19. december. Med denne kan eventbranchen genoptage dialogen med samarbejdspartnere rundt om i verden, lyder det fra Dansk Erhverv.
Den 19. december 2025 træder den længe ventede fritagelse fra kravet om arbejdstilladelse for event- og konferencemedarbejdere fra lande uden for EU i kraft. Det sker efter en årrække med stigende udfordringer, som truede med at sende store internationale begivenheder ud af landet.
Ifølge Dansk Erhverv er fritagelsen ikke blot en teknisk justering, men en reel redningskrans for en branche, der skaber milliarder i omsætning og tusindvis af job.
“Med fritagelsen har eventbranchen fået en livline. Uden den ville en lang række internationale eventarrangører have fravalgt Danmark – og det kunne have kostet både store millionbeløb og mange arbejdspladser. Vi har i tæt samarbejde med branchen hejst det røde flag i lang tid, og regeringen har lyttet. Det er vi meget glade for,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør for turisme, kultur og oplevelser i Dansk Erhverv.
Reglerne havde udviklet sig til en stopklods
I de senere år er eventbranchen i stigende grad blevet ramt af arbejdstilladelsesregler, der gjorde det både besværligt og dyrt at få internationale crews ind i landet. Dette selv ved korte, nødvendige ophold i forbindelse med planlægning eller afvikling af f.eks. kongresser, konferencer og messer. Reglerne blev så besværlige, at internationale arrangører begyndte at vælge Danmark fra som destination.
“Vi anerkender fuldt ud behovet for ordentlige vilkår for udenlandske lønmodtagere. Men reglerne var blevet så rigide, at de i praksis forhindrede internationale crews i overhovedet at udføre deres arbejde i Danmark. Det var helt afgørende, at der kom en løsning,” siger Lars Ramme Nielsen.
Med fritagelsen kan danske eventaktører nu igen indgå aftaler med internationale samarbejdspartnere uden frygt for, at tekniske barrierer vælter planerne. Dansk Erhverv forventer, at den nye ordning vil være med til at fastholde og tiltrække store internationale begivenheder – og dermed sikre både vækst, omsætning og arbejdspladser i Danmark.
Læs også
Arp-Hansen Hotel Group jubler over byrdelettelse: Nu bliver det lettere at tiltrække store events
Regeringen har fra fredag den 19. december fjernet de rigide krav om blandt andet erhvervsvisum og arbejdstilladelse for eventmedarbejdere. Det vækker glæde hos Arp-Hansen Hotel Group, hvor koncerndirektør Casper Puggaard ser frem til at kunne konkurrere om de vigtige events på lige vilkår.
Nu bliver det lettere at tiltrække internationale events til Danmark: ”En kæmpe sejr”
En ny politisk aftale fjerner de rigide regler om arbejdstilladelse for eventmedarbejdere, der har gjort det svært for den danske event- og turismebranche at tiltrække de internationale events, som kan sikre både branchen og Danmark milliardindtægter. Aftalen er en kæmpe sejr, forklarer tre af branchens aktører.
Dansk Erhverv: Ny aftale giver eventbranche fornyet liv
Dansk Erhverv hilser ny aftale for eventbranchen velkommen. Med aftalen kan eventbranchen genoptage dialogen med samarbejdspartnere rundt om i verden, lyder det fra Dansk Erhverv
Ses vi?
Rejsebranchen: Risikovurderinger og overførsel af persondata til tredjelande
-
Medlemmer0 kr.
Årsdag 2026 for Dansk Erhverv Turisme, Kultur & Oplevelse
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr995 kr.
Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer2.995 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Kontakt
Turisme, Kultur & Oplevelse
Lars Ramme Nielsen
Branchedirektør