Julehandlen 2025: Dansk Erhverv forventer rekordhøj omsætning trods pessimistiske forbrugere
Danskerne går ind i årets julehandel med en stærk privatøkonomi, og det ventes at løfte omsætningen i november og december til rekordhøje 97 mia. kr. i 2025. Det viser Dansk Erhvervs nye prognose. Det svarer til en fremgang på 4 mia. kr. eller knap 4 procent sammenlignet med 2024.
Kombinationen af høj beskæftigelse, solid lønvækst og betydelige opsparinger giver danskerne et stærkt økonomisk afsæt for årets største handelsperiode. Samtidig viser prognosen, at detailsalget allerede det seneste år er steget med 6,2 procent, når der korrigeres for priser og handelsdage – et klart tegn på, at forbrugerne fortsat har lyst og mulighed for at bruge penge i detailhandlen.
”Danskerne har fortsat rigtig godt fat i privatøkonomien, og det giver et stærkt udgangspunkt for julehandlen. Derfor forventer vi også pæn vækst, selv om forbrugertilliden er lav,” siger Lotte Engbæk Larsen, branchedirektør for handel i Dansk Erhverv.
Forbrugertilliden er lav – men privatøkonomien er stærk
Selvom danskerne økonomisk står stærkt, er forbrugertilliden faldet til det laveste niveau siden marts 2022. Det skyldes især bekymringer om Danmarks samlede økonomiske situation og ikke nødvendigvis husholdningernes egen økonomi.
Den skelnen er vigtig, understreger Dansk Erhverv. For når pessimismen handler om samfundsøkonomien og ikke privatøkonomien, viser historikken, at danskerne i mindre grad holder igen, når der skal handles julegaver, fødevarer og andre sæsonprægede varer.
”Selv om forbrugertilliden peger nedad, ser vi en julehandel, hvor danskerne stadig har gode muligheder for at prioritere gaver, oplevelser og højtidsindkøb. Det er positivt for hele detailbranchen, så vi ser frem til at følge, hvordan julehandlen forløber her i 2025,” siger Lotte Engbæk Larsen.
Notatet viser samtidig, at husholdningernes forbrugskvote fortsat er lav. Danskerne har med andre ord brugt en del af de seneste års lønstigninger på at spare op og nedbringe gæld. Det giver en økonomisk buffer, som i år kan være med til at modvirke effekten af den generelle pessimisme.
Detailhandlen går et stærkt julesalg i møde – trods usikkerhed
Dansk Erhvervs analyse peger samlet set på, at julehandlen i 2025 vil være præget af:
- Stærke privatøkonomiske forhold → flere har job, lønnen stiger mere end inflationen.
- Vedvarende efterspørgsel → detailsalget har haft flot fremgang siden 2023.
- Bekymringer om økonomien → forbrugertilliden er lav, men påvirker ikke nødvendigvis juleforbruget direkte.
- Opsparinger og polstring → danskerne har økonomiske reserver, som dæmper usikkerheden.
Andre læser
86 millioner kroner på en time: Danskerne swipede og shoppede løs på Black Friday 2025
De danske forbrugere glemte alt om lav forbrugertillid og pessimisme, da netbutikkernes Black Week og Black Friday tilbud ramte. Både meldinger fra virksomhederne og friske tal fra MobilePay viser, at forbruget oversteg sidste år.
Lukkedage til jul og nytår: Få overblikket over regler og undtagelser i lukkeloven her
Julen og nytår byder på en række officielle lukkedage, som detailhandlere skal være opmærksomme på. Her giver vi dig et overblik over reglerne for lukkedage i julen og dagene omkring nytår.
Av! Forbrugertilliden dykker før julehandlen og Black Friday
Forbrugertilliden var i november -20,1, og dermed er forbrugerens humør på det laveste niveau siden marts 2023. Dansk Erhvervs seniorøkonom forventer dog, at julehandlen stadig vil vokse i forhold til sidste år.
Bliv klogere
Salgs- og leveringsbetingelser: Hvorfor er de vigtige, og hvordan får vi kunden til at acceptere dem
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Erhvervsjuridisk kørekort: Markedsføringsloven - det skal du vide
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer249 kr.
Kontakt