Danmark får et af verdens højeste klimamål. Dansk Erhverv vurderer, at målet rammer en fornuftig balance mellem en ambitiøs klimapolitik og hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne, men savner en bred politisk aftale om målet. 

Regeringen har fastsat Danmarks næste klimamål. I 2035 skal de danske drivhusgasudledninger være reduceret med 82 pct. i forhold til 1990-niveauet. Målet er blandt de højeste i verden og følger af klimaloven, der forpligter regeringen til at fastsætte et nyt klimamål for 2035 inden udgangen af 2025. 

Det nye mål løfter ambitionsniveauet i forhold til det gældende 2030-mål om en reduktion på 70 pct. og markerer, at Danmark fortsat ønsker at ligge i den globale front på klimaområdet. 

Krav om yderligere reduktioner
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indebærer 2035-målet, at de danske udledninger skal reduceres med yderligere ca. 1,9 mio. ton CO₂e i 2035 sammenlignet med de nuværende fremskrivninger. Skønnet baserer sig på Klimastatus og -fremskrivning 2025. 

Finansiering til indfrielse af klimamålet
Regeringen har samtidig prioriteret finansiering til at indfri klimamålet. Myndighederne skønner, at et klimamål på 82 pct. i 2035 vil kræve 4 mia. kr. i årlig finansiering i 15 år, svarende til 60 mia. kr. i alt, fra 2034 for at komme i mål. 

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i tekniske estimater for omkostningerne ved CCS (Carbon Capture and Storage). Dansk Erhverv vil i den forbindelse påpege, at det er vigtigt, at der i udmøntningen af finansieringen tages højde for initiativernes realiserbarhed, og hvordan de konkrete klima- og energiinitiativer også kan bidrage til energiuafhængighed og øget konkurrenceevne. I den forbindelse bør elektrificering og energieffektivisering spille en markant rolle i dansk klima- og energipolitik.  

Politisk proces uden bred aftale 
Regeringen har forud for fastsættelsen af målet forhandlet med Folketingets partier med henblik på at indgå en bred politisk aftale. Det er imidlertid ikke lykkedes at samle et flertal om en aftale, og klimamålet er derfor fastsat af regeringen alene. Dansk Erhverv vurderer dog, at det er ærgerligt, at det nye klimamål ikke hviler på en bred politisk aftale. Klima- og energipolitik er langsigtet af natur og kræver stabile og forudsigelige rammer for virksomheder, der skal træffe store investeringsbeslutninger mange år frem i tiden. 

Fornuftig balance mellem klimahandling og fokus på konkurrenceevne
Dansk Erhverv vurderer, at klimamålet på 82 pct. i 2035 rammer en fornuftig balance mellem ambitiøs klimapolitik og hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne og sender et klart signal om, at Danmark fortsat ønsker at være blandt de førende lande internationalt. 

Dansk Erhverv understreger endvidere, at indfrielsen af 2035-målet forudsætter en sammenhængende energi- og erhvervspolitik med fokus på massiv elektrificering, hurtigere udbygning af energiinfrastruktur, adgang til store mængder billig grøn strøm og styrket energisikkerhed. 

Endelig peger Dansk Erhverv på, at det globale perspektiv bør indtænkes langt tydeligere i klima- og energipolitikken. Mange danske energi- og klimaløsninger kan bidrage med betydelige reduktioner uden for Danmarks grænser, og det bør i højere grad afspejles i den førte politik.

Her rummer dansk erhvervsliv markante styrkepositioner, som kan levere reel global klimahandling samtidig med øget dansk værdiskabelse. Et oplagt eksempel er produktion af grønne brændstoffer og grøn gødning, hvor Danmark både kan eksportere løsningerne og f.eks. gennem hjemligt forbrug af grøn gødning reducere importen af klimabelastende gødning fra udlandet.