;
Gemt

Gennembrudsforlig på normallønsområdet: Se de væsentligste hovedelementer

Dansk Erhverv | Personale | 24. februar 2025

Gennembrudsforliget på normalløn tager afsæt i Fællesoverenskomsten med 3F Transportgruppen, og vil danne rammen for forhandlingerne på Dansk Erhvervs normallønsoverenskomster. Til brug for de igangværende forhandlinger er Dansk Erhverv ved at analysere de forskellige elementer fra forliget.

overenskomst 2025 1500.jpg

De væsentligste hovedelementer fra gennembrudsforliget på normalløn:

  • 3-årig overenskomst gældende fra 1. marts 2025 til 29. februar 2028.
     
  • Den normale timeløn forhøjes med 5 kr. pr. time pr. 1. marts 2025, med 4,75 kr. pr. 1. marts 2026 og med 4,50 kr. pr. time,  pr. 1. marts 2027.
     
  • Forskudttidstillæg reguleres med 3,5 pct. i 2025, 2026 og 2027.
     
  • Holddriftstillæg reguleres med 3,5 pct. i 2025, 2026 og 2027.
     
  • Betalingssatser for elever og lærlinge forhøjes med 4,0 pct. i 2025 og 3,5 pct. i 2026 og 2027.
     
  • Bidrag til særlig opsparing reguleres med 1 pct. pr. 1. marts 2026 og 1 pct. pr. marts 2027.
     
  • Arbejdsgivers pensionsbidrag forhøjes med 1 pct. point fra den 1. maj 2025 fra 10 til 11 pct. Det samlede pensionsindbetaling stiger således til 13%.
     
  • 2 ugers ekstra orlov med løn i forbindelse med barsel til deling mellem forældrene fra 1. juni 2025
     
  • Der indføres pr. 1. juni 2025 barselsrettigheder for sociale forældre (fx den retlige forælders samlever, som påtænkes en forældrelignende relation til barnet) og soloforældres nærtstående familie. Det er en betingelse, at den retlige forælder har overført en del af sine orlovsrettigheder, herunder retten til barselsdagpenge.
     
  • Medarbejderne får ret til frihed i en række særlige familiemæssige situationer. Det betyder, at medarbejderne får ret til frihed uden løn, men med bidrag fra sin særlig opsparing i nedenstående tilfælde:
    • barnets 3. sygedag,
    • 2 dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed, samt 5 dages frihed om året i forbindelse med ledsagelse af nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. Yderligere fravær kan efter omstændighederne aftales mellem medarbejderen og virksomheden
    • 2 årlige børnebørns-omsorgsdage for bedsteforældre
       
  • Perioden for ret til løn under sygdom er udvidet fra 70 til 84 kalenderdage
     
  • Der er aftalt ændringer i Fællesordningen for arbejde i holddrift (holddriftsaftalen) om justering af arbejdstid og tillæg på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage samt præcisering af reglerne for forskudt søndagsdøgn.
     
  • Den daglige mindstearbejdstid ændres for fuldtidsansatte fra 7 til 6 timer.
     
  • Seniorordningen udvides til at omfatte op til 46 seniorfridage, som finansieres via medarbejderens særlige opsparing, konvertering af pensionsbidrag eller egne midler.
     
  • Der indføres et årligt vederlag på 9.000 kr. til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af 3F Transport. Vederlaget finansieres via Handels- og Transportsektorens Uddannelses- og Samarbejdsfond.
     
  • Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond forhøjes fra 2. kvartal 2025 med 5 øre, fra 2. kvartal 2026 med 5 øre og fra 2. kvartal tilsvarende med 5 øre.

Download vores længere orientering om fællesoverenskomsten herunder ⇓