{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
04. juli 2025
Velfærdskontrakten til serviceeftersyn
Hvordan står det egentlig til med den samfundskontrakt, der danner grundlaget for vores fælles velfærd? Det spørgsmål satte Dansk Erhverv til debat, da vi torsdag morgen åbnede Dansk Erhvervs telt på Folkemødet 2025 med arrangementet “Tid til velfærdstjek”.
Formålet var klart: at give velfærdssamfundet et serviceeftersyn og sætte fokus på de områder, hvor velfærden trænger til fornyelse – og hvor den stadig står stærkt.
Debatten blev styret af Tony Bech, branchedirektør i Dansk Erhverv, og i panelet var Ken Kristensen fra Venstre, Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal, Anette Christoffersen, direktør i Diakonissestiftelsen, og Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
“Der er ikke én velfærdskontrakt – der er seks millioner. Borgernes behov og forventninger er vidt forskellige. Det kalder på mere differentiering, fleksibilitet og reel valgfrihed,” sagde Anette Christoffersen fra Diakonissestiftelsen.
Med udgangspunkt i Velfærdens Synsrapport tjekkede panelet og publikum sammen fire centrale områder: tillid og kvalitet, plads til innovation, civilsamfundets rolle samt nye løsninger på arbejdskraftudfordringen. Publikum stemte løbende med grønne og røde tommelfingre, og der var bred enighed om, at velfærdssamfundets motor kører – men flere centrale dele halter og trænger til justeringer.
“Vi har et stærkt velfærdssamfund, men hvis vi ikke tør tage arbejdskraftudfordringen alvorligt og invitere flere med – også private – risikerer vi, at det hele knækker,” sagde Ken Kristensen fra Venstre.
I Dansk Erhverv fremhæver vi vigtigheden af at fortsætte indsatsen for at styrke velfærden med fokus på innovation, arbejdskraft og partnerskaber mellem offentlige og private aktører.
Folkemødedebat satte fokus på effektinvesteringer i velfærden
På Dansk Erhvervs talkscene inviterede vicedirektør Mette Feifer fredag eftermiddag til debat under overskriften “Hva’ ka’ offentlig velfærd lære af forretningsverdenen?”. Panelet delte erfaringer med effektinvesteringer og diskuterede potentialer og udfordringer ved at måle og finansiere sociale indsatser med afsæt i forretningslogik.
I panelet deltog Bent Madsen fra BL, Søren Dinesen fra Carelink og Alexander Bjerregaard-Nielsen fra Den Sociale Kapitalfond.
Debatten satte fokus på de barrierer, som stadig forhindrer effektinvesteringer i at blive mere udbredte. Ifølge Bent Madsen skyldes det blandt andet behovet for bedre muligheder for at skalere indsatser, herunder udvikling af flere standardløsninger. Hos Carelink var perspektivet, at sociale effektinvesteringer er vejen frem som finansieringsform for velfærden, men understreger samtidig udfordringen i at beregne effekter inden for en kort tidshorisont. Den Sociale Kapitalfond oplever stigende interesse fra fonde og investorer, men ser samtidig, at mange kommuner tøver med at gå forrest og afprøve nye modeller.
I Dansk Erhverv fortsætter vi dialogen om effekterne af sociale indsatser, og hvordan det kan skabe rum for nye indsatser og samarbejder mellem vores medlemmer og landets kommuner.
Bekymring præger debatten om nedskæringer i socialtilsynet
Lørdag middag var Velfærdsteltet på Folkemødet fyldt, da Dansk Erhverv samlede politikere, organisationer og borgere til debat under titlen “Når socialtilsynet skæres ned – hvem passer på kvaliteten?”.
Kun få dage forinden havde Folketinget vedtaget, at socialtilsynene fremover skal beskæres med 30 procent og omlægges til en risikobaseret model. Det betyder, at tilsynene fremover skal arbejde mere målrettet og med færre ressourcer.
Paneldeltagerne var Charlotte Mølbæk fra SF, Lisa Perkins fra LA, Anni Sørensen fra LEV og Danske Handicaporganisationer samt Margrethe Langer fra Den Sociale Udviklingsfond. Debatten blev styret af Tony Bech, branchedirektør i Dansk Erhverv.
Den Sociale Udviklingsfond påpegede, at tilsynet hidtil har haft en vigtig præventiv effekt og sikret høj kvalitet. Men med de kommende nedskæringer bliver ansvaret i langt højere grad overladt til de enkelte leverandører.
Anni Sørensen fra LEV og DH kaldte ændringen en “massakre” og advarede om, at meget mere kontrol nu pålægges borgere og pårørende gennem whistleblowerordninger – en opgave, mange ikke har ressourcer til at håndtere. Charlotte Mølbæk fra SF udtrykte dyb bekymring for, at især børneperspektivet risikerer at blive overset, mens Lisa Perkins fra LA fremhævede, at et risikobaseret tilsyn kan målrettes de områder, hvor problemerne er størst.
Fra publikum advarede Rikke Sørensen fra ULF Ungdom om, at mange borgere står med et uoverskueligt ansvar for at opdage og indberette svigt i hverdagen.
Debatten viste dermed en tydelig bred enighed om usikkerheden ved, hvordan den nye model skal fungere i praksis, og hvordan der fremover kan sikres kvalitet i tilbuddene til nogle af samfundets mest sårbare borgere.
I Dansk Erhverv mener vi, at tilsynet skal være lærings- og udviklingsbaseret, hvor der er fokus på tilbuddenes målgrupper og indsatser. Det risikobaserede tilsyn risikerer at blive en spareøvelse, hvor kvaliteten for borgerne og retssikkerheden for de sociale tilbud er i fare.
Tak til alle, der deltog – både i og uden for panelerne.